Præsten Jean-Marc Fournier er en helt for anden gang under en parisisk tragedie.

Ikke nok med at han reddede hellige relikvier ud af den brændende Notre Dame, så spillede han også en heltemodig rolle under terrorangrebet på musikstedet Bataclan i november 2015, hvor 89 personer døde.

Da ilden brød ud i Notre Dame, var det Jean-Marc Fournier, der reddede nogle af kirkens vigtigste relikvier ud – nemlig Jesu tornekrone og det hellige sakramente.

»Fader Fournier er en helt. Han viste ingen frygt, da han gik direkte efter relikvierne i katedralen og sikrede, at de blev reddet. Han håndterer liv og død hver dag og viser ingen frygt,« siger en af redningsfolkene til Sky News.

Jesu tornekrone, som præsten reddede ud.
Jesu tornekrone, som præsten reddede ud. Foto: PHILIPPE WOJAZER
Vis mere

Det er ikke første gang, Jean-Marc Fournier, som er i 50'erne, har holdt hovedet koldt.

Faktisk langtfra.

Efter terrorangrebet på spillestedet Bataclan, hvor 89 personer blev dræbt af skud og eksplosioner, var Fournier en af de første, der gik ind i bygningen.

Her gik han rundt og bad over de døde og trøstede og passede på de overlevende.

Udover de to hellige relikvier, som præsten reddede, formåede brandfolkene også at få andre uvurderlige genstande ud af den brændende kirke.
Udover de to hellige relikvier, som præsten reddede, formåede brandfolkene også at få andre uvurderlige genstande ud af den brændende kirke. Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

»Jeg gav en kollektiv syndsforladelse, som den katolske kirke har givet mig autoritet til,« sagde han dengang.

Ud over hans to heltemodige handlinger i Paris har han en baggrund i militæret, hvor han var i syv år over hele verden.

I Afghanistan overlevede han et angreb, hvor 10 soldater blev dræbt.

Jesu tornekrone er angiveligt den krans, som Jesus havde på hovedet, da han blev korsfæstet langfredag. Det hellige sakramente er det, man kalder Jesu blod og legme. Det er ofte opbevaret i en guldsmykket beholder og består af indviet brød og vin.