Theresa May regnede med at fylde parlamentets stole med flere partifæller, men endte med det modsatte.

Præstedatteren fra den sydengelske by Eastbourne vendte på en brexit-tallerken, da hun øjnede muligheden for at blive premierminister for Storbritannien.

Efter at have kæmpet sammen med tidligere premierminister David Cameron for at blive i EU, kastede hun sig ind i kampen for at få briterne ud af kløerne på Bruxelles.

Men trods tre års slid meddelte en grådkvalt Theresa May fredag, at hun træder tilbage som formand for Det Konservative Parti og premierminister.

"Brexit betyder brexit".

Sådan lød det fra 62-årige May igen og igen, når hun som premierminister udtalte sig i medierne i tiden efter sin tiltrædelse.

Hendes stive, lidt akavede facon og modvilje mod at uddybe sine slogan, sikrede hende hurtigt øgenavnet "Maybot" - May-robotten - i britiske medier.

I sin iver for at leve op til sit slidte slogan, begik Theresa May i 2017 sin måske største fejl som premierminister: Hun udskrev valg til Underhuset.

Meningsmålingerne var svage for Labour, og det blev af den geografiuddannede May vurderet som en oplagt mulighed for at veksle et smalt konservativt flertal til et større.

Det skulle give hende større pondus, når der skulle forhandles med EU. Gunstige meningsmålinger blev dog vekslet til et sløjt valgresultat.

De konservative mistede flertallet, og nøglerne til embedsboligen Downing Street 10 var nu kun Mays på det lille nordirske parti Democratic Unionist Party's (DUP) nåde.

DUP fik 10 bare sæder i det 650 mandater store Underhus, men endte med at volde Theresa May problemer i brexit-forhandlingerne.

Spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland endte nemlig med at være en central knast i forhandlingerne med EU og den senere forkastelse af Mays skilsmisseaftale i det britiske parlament.

Theresa May kom i 1997 ind i det britiske Underhus efter 20 år i den britiske finansverden.

Fra 2002 til 2003 var hun formand for Det Konservative Partis partiorganisation, og da David Cameron i 2010 blev premierminister, blev May udnævnt til indenrigsminister.

Deres veje skiltes, da vælgerne vendte tomlen ned til May og Camerons ønske om at blive i EU. 52 procent stemte for at forlade unionen.

Blandt andet set i det lys, blev 62-årige May af mange betragtet som en overraskende vinder af formandsposten i Det Konservative Parti.

Theresa May nåede i sin tid som premierminister at sende tre brexitaftaler til afstemning i parlamentet. Afstemningerne tabte hun først med 230 stemmer, så 149 stemmer og til sidst blev det et nej tak med 58 stemmer.

/ritzau/