Da Pornhub-direktøren, Feras Antoons, mega-palæ på mystisk vis brændte ned til grunden, var der ingen tvivl om de mulige mistænkte.

Han hævder nemlig, at brandstiftelsen blev påsat af en anti-porno-gruppe.

Det fortæller han i et interview med Vanity Fair.

»Kunne de ekstreme religiøse grupper have opildnet og opmuntret nogen til at gøre dette? Absolut,« siger han blandt andet.

Palæet brød ud i flammer 25. april sidste år, blot tre dage efter, han havde sat ejendommen til salg for 16 millioner dollar, svarende til 105 millioner danske kroner.

Antoon havde sat ejendommen til salg efter en række skandaler i virksomheden, som bragte virksomheden i fare for at smuldre.

Det skyldtes anklager, der hævdede, at Pornhub delte voldtægtsvideoer, ligesom webstedet tjente penge på videoer af mindreårige piger.

Anklagerne har Antoon dog afvist.

Alana Evans, formand for Adult Performance Artists Guild, som er en fagforening for sexarbejdere, klassificerede det som 'et terrorangreb mod vores industri af anti-porno mennesker' og fortalte videre, at hun havde modtaget henvendelser fra folk, der advarede om, at de ville brænde huset.

De samme henvendelser havde Antoon fået, der ikke havde tal på, hvor mange der ønskede, hans hus brændte ned.

Branden krævede tre timer og 80 brandmænd at slukke.

Pornhub har nu mere end 22 millioner registrerede brugere, hvilket trækker 120 millioner seere om dagen – mere end Amazon eller Netflix.