Tidevandsøen Mont-Saint-Michel i Normandiet, Frankrig, er søndag blevet evakueret.

Det sker, efter at politiet har indledt en eftersøgning af en mistænkelig mand, der ombord på en bus søndag morgen, skal have råbt, at han ville dræbe en politibetjent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En lokal restauratør skal have hørt manden råbe truslen, oplyser lokale myndigheder til den franske radiostation France Info. Manden skal angiveligt have været ombord på en turist-shuttlesbus. Takket være videoovervågning på Mont-Saint-Michel var det muligt at følge manden, men desværre bevægede han sig uden for det område, der er overvåget.

»For en sikkerheds skyld og for at fjerne enhver tvivl, har jeg besluttet at evakuere øen,« siger Jean-Marc Sabathe, der er leder af præfekturet Manche, som Mont-Saint-Michel hører under.

Franske betjente nær Mont-Saint-Michel.
Franske betjente nær Mont-Saint-Michel. Foto: DAMIEN MEYER/AFP/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Gæster på hotellerne på øen er blevet evakueret stille og roligt, forlyder det. De omkring 50 indbyggere på stedet er blevet bedt om at holde sig inden døre. Mens politiet er i gang med at inspicere øen, flyver en helikopter over øen for at se, om den eftersøgte mand forsøger at flygte til havs.

Mont-Saint-Miche efter evakueringen søndag.
Mont-Saint-Miche efter evakueringen søndag. Foto: DAMIEN MEYER
Vis mere

Tidevandsøen, der er et populært turistmål ligger omkring en kilometer fra den franske nordkyst nær Avanches. Over en million gæster besøger årligt Mont-Saint-Michel, der er omkranset af vand, når der er højvande. Det er dermed den mest populære turistattraiktion uden for Paris.

Foto: LUDOVIC MARIN/AFP
Vis mere

Mont-Saint-Michel set på afstand. Arkivbilledet her er fra juli 2013.
Mont-Saint-Michel set på afstand. Arkivbilledet her er fra juli 2013. Foto: YOAN VALAT - POOL
Vis mere