‘Italiens mest populære pasta-mærke’.

Det står der på indpakning af mærket Barillas pasta – og det er selvom pastaen slet ikke er lavet i Italien.

Og derfor skal ‘pastasvindlerne’ nu for retten.

Det skriver usatoday.

Firmaet skal stå ret for at have vildledt kunder til at tro, at den pasta, de godtroende har købt med hjem til et italiensk måltid, faktisk er produceret i New York og Iowa.

Altså ret langt fra pastaens moderland.

Barilla startede som en brød- og pastabutik i Italien, men bor nu i Illinois, USA.

Selv hævder firmaet, at de ikke er ude på at vildlede kunderne, men at deres varemærke derimod bruges til at påberåbe sig virksomhedens italienske rødder.

Det er selvom pastaen ikke længere hverken produceres i Italien, eller eksklusivt er lavet af italienske ingredienser.

Barilla har endnu ikke kommenteret sagen, oplyser mediet.

I Danmark sælges pastaen blandt andet i Bilka.