I Los Angeles kan jagten være på den frygtede politimorder Christopher Dorner være slut. En uges regulær menneskejagt resulterede i aftes lokal tid i en skududveksling ved en hytte i Big Bear Lake ved byen San Bernadino, hvor Christopher Dorner, der er mistænkt for at have slået mindst fire mennesker ihjel, angiveligt havde forskanset sig. Efterfølgende brød hytten i brand, og i resterne har politiet fundet, hvad man mener er liget af manden, der den sidste uge har fået hele USAs opmærksomhed.

TV: Se optagelserne fra den brændende hytte

- Vi har god grund til at tro, at det er ham, siger Cynthia Bachman, talsmand for San Bernardinos politi ifølge San Francisco Chronicle.

Men det er stadig uklart, om hvorvidt der faktisk er blevet fundet et lig i de nedbrændte rester, og intet er bekræftet fra officielt hold. Flere kilder i politiet bekræfter dog over for tv-stationen CNN, at der er tale om Dorner. 





Det var tidligt i morges dansk tid, at betjente fra San Bernardino County Police omringede træhytten nær San Bernardino, hvorefter der opstod skudveksling og en betjent blev skudt og dræbt, mens en anden blev såret.

Flere vidner beretter om lyden af et enkelt skud inde fra selve hytten, da et såkaldt SWAT-hold, en særlig indsatsstyrke, forsøgte at trænge ind efter utallige opfordringer til den formodede Christopher Dorner om at overgive sig.

Politiet har siden fundet af Dorners truck nær Big Bear Lake haft fokus på området, og det var efter at en lokal parkbetjent så en mand, der passede på beskrivelsen af Dorner, passere ham i bil. Parkbetjenten fulgte efter, og efter en hektisk flugt, forlod føreren bilen og begyndte at skyde. Ifølge Cindy Bachman fortsatte manden sin flugt ind i skovene for til sidst at forskanse sig i en træhytte.

Jagten på den tidligere politimand Christopher Dorner begyndte i sidste uge, efter han bl.a. blev mistænkt for at have skudt og dræbt en politimand og adskillige andre i det, der menes at være en vendetta mod politiet i Los Angeles.