En tidligere russisk politibetjent er blevet idømt 11 års fængsel for sin rolle i mordet på den kendte russiske journalist, Anna Politkovskaya, der blev skudt ned uden for sin lejlighed i Moskva i 2006. Det skriver Reuters.

Den dømte, Dmitry Pavlyuchenkov, blev fundet skyldig af retten i Moskva i af have skygget Anna Politkovskaya forud for mordet og i at have forsynet hendes morder med en pistol.

Mordsagen, der rystede menneskerettighedsforkæmpere i og uden for Rusland, omfatter fem andre involverede, der står anklaget.

BNB/Reuters