Opdatering: Politiet oplyser tirsdag, at manden er fundet død. Intet tyder på en forbrydelse.
Torsdag gik Midt- og Vestjyllands Politi ud med en efterlysning af en 52-årig mand fra Thy.
Politiet har dog ikke fået noget gennembrud og er lige nu på bar bund.
Det skriver TV Midtvest.
Derfor har man ikke nogen aktiv eftersøgning i gang, da der på nuværende tidspunkt ikke er et åbenlyst sted at lede.
»Der er ikke noget konkret sted, vi kan lede, så det ville være at kaste en masse ressourcer efter at finde en nål i en høstak. Hvis vi gik hen til et vejkryds, ville vi ikke vide, om vi skulle gå ligeud, til højre eller venstre,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, til TV Midtvest.
Vagtchefen fortæller dog, at mandens pårørende selv har igangsat en efterforskning.
Den 52-årige mand blev sidst set i tirsdags omkring klokken 19.30, da han kom kørende i sin sorte VW Golf Plus med registreringsnummer CW49788.
Har du set Jesper eller hans bil, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.
Lyt til B.T.s krimipodcast 'På Fersk Gerning' her eller dér, hvor du normalt lytter til podcast: