Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald


Politiet meldte ud søndag morgen, at de var til stede ved et mistænkeligt forhold i landsbyen Bække.
Men politiet holdt kortene tæt til kroppen og ville ikke udtale sig om sagen.
Nu melder Syd- og Sønderjyllands Politi endelig ud om det arbejde, som fortsat er i gang:
»Omstændighederne omkring et dødsfald gør, at politiet har sat en større undersøgelse i gang,« skriver de på Politi Update.
De pårørende til den afdøde er underrettet, lyder det videre.
Politiet vil være til stede i længere tid.
Hvad dødsfaldet skyldes, melder politiet intet om.
Opdateres...