Et stort område i det centrale Gøteborg er netop nu blevet afspærret af politiet efter fundet af en mistænkelig pose.

Posen blev fundet foran det nationale sekretariat for kønsforskning, og politiet frygter, at der er tale om en bombe.

»Vi har gennemsøgt flere ejendomme,« sagde Christer Fuxborg fra politiet til Aftonbladet.

Politiet blev alarmeret om den mistænkelige pose kort før klokken 8.

Personen, som opdagede posen, fortalte politiet, at der lå en 'bombelignende genstand i posen'.

Politiets bombeenhed skal nu undersøge posen og dens indhold.

Politiet tør ikke tage nogen chancer og har derfor lukket hele området omkring det nationale sekretariat for kønsforskning ned, mens undersøgelserne står på.

Ingen er kommet til skade.

Opdateres...