Hundreder af studerende har barrikaderet sig på Hongkongs Polytekniske Universitet, som politiet har omringet.

Mandag formiddag lokal tid har politiet i Hongkong fortsat afspærret byens polytekniske universitet, hvor cirka 500 studerende har barrikaderet sig.

Flere af de studrenede er hårdt sårede.

Det oplyser universitetes studenterforening til den lokale tv-station RTHK.

På tv-billeder ses en omfattende brand ved universitetets hovedindgang, efter at demonstranter har kastet molotovcocktail mod politiet for at afværge, at betjente lykkes med at komme ind på universitetet.

Sådan ser en del af de studerendes barrikader ud foran universitetet.
Sådan ser en del af de studerendes barrikader ud foran universitetet. Foto: ADNAN ABIDI
Vis mere

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demonstranterne har barrikaderet sig på universitetet i flere dage.

I sit forsøg på at storme universitetet har politiet brugt vandkanoner, tåregas og pansrede køretøjer natten igennem, og det er endt i voldsomme sammenstød.

En betjent blev ramt i læggen med en pil, da demonstranter – mange af dem studerende – svarede igen på politiets fremfærd med benzinbomber og mursten.

En studerende går med en molotov cocktail i hånden nær universitetet i HongKong mandag.  
En studerende går med en molotov cocktail i hånden nær universitetet i HongKong mandag.   Foto: TYRONE SIU
Vis mere

Tidligere på natten advarede en talsmand for politiet, at man er parat til at 'skyde med skarpt', hvis demonstranterne bruger benzinbomber og andre genstande, der kan være dødelige.

Mandag formiddag lokal tid jagter politiet demonstranter, der forsøger at flygte fra universitetet, og foretager anholdelser i området.

Gaderne er fyldt med ambulancer og politibiler, rapporterer CNN.

Hongkongs hospitalsmyndigheder oplyser ifølge Reuters, at 38 personer er blevet såret i løbet af natten.

Politiet skyder med tåregas efter demonstranterne.
Politiet skyder med tåregas efter demonstranterne. Foto: ATHIT PERAWONGMETHA
Vis mere

Mandag er der fortsat modstridende meldinger om situationen. Nyhedsbureauet AP skriver, at politiet er trængt ind på campus, mens Reuters rapporterer, at aktivisterne har sat hovedindgangen i brand for at forhindre politiet i at nå ind.

Ifølge den lokale avis South China Morning Post har kampklædte politistyrker omringet universitetet og campus og 'omdannet det til en krigszone'.

Der er udbrudt en voldsom brand på en fodgængerbro, mens politiets pansrede køretøjer er kørt frem for at kunne modstå molotovcocktail inde fra campus, skriver avisen.

En kilde i politiet siger til South China Morning Post, at snesevis af mennesker er anholdt inde på campus, og at man forventer, at der skal ske masseanholdelser.