I det afrikanske land Tchad tager politiet ekstreme metoder i brug i kampen mod terror.

Den nigerianske terrorgruppe Boko Haram udførte i weekenden et angreb på et marked i Tchads hovedstad, N’Djamene, hvor terroristerne var forklædt som kvinder med ansigtsslør – og det får nu politiet til at optrappe indsatsen mod sløret.

Læs også:

Midt i juni - efter et andet terrorangreb begået af Boko Haram - gjorde myndighederne i Tchad det forbudt at bære ansigtsslør, et såkaldt niqab. Det skete på trods af, at størstedelen af landets 10 millioner indbyggere er muslimske.

Politiet annoncerede efter weekendens angreb, at man fremover vil blive arresteret, hvis man bærer et ansigtsslør, skriver den arabiske tv-station al-Jazeera.

Læs også:

Forbuddet mod ansigtslør er indtil nu ikke blevet håndhævet, men det er nu ændret. Talsmand for politiet i Tchad, Paul Manga, forklarer, at alle, der bærer et ansigtsslør, fremover »vil mærke retfærdigheden«:

»Angrebet bekræfter, at forbuddet mod ansigtsslør er nødvendigt. Alle, der ikke overholder loven, vil med det samme blive arresteret,« siger han ifølge al-Jazeera.

Læs også:

Tchad har gjort sig upopulær hos Boko Haram, der støtter terrororganisationen Islamisk Stat, da de leverer soldater til et samarbejde i Nigeria, hvor man forsøger at bekæmpe Islamisk Stat.