Det sendte chokbølger igennem det engelske, da en kvinde forsvandt, og hendes livløse krop senere blev fundet i en skov.

Nu er dødsårsagen fundet.

Obduktionen af Sarah Everards lig viser nemlig, at hun blev kvalt, skriver Sky News.

»Den efterfølgende undersøgelse, foretaget på William Harvey Hospital, af Sarah Everards død, viser, at hun blev kvalt ihjel,« oplyser politiet.

33-årige Sarah Everard forsvandt i marts, da hun var på vej hjem fra en vens hus.

En omfattende eftersøgning blev sat i gang, og en uge efter blev hendes livløse krop fundet i et skovområdet i regionen Kent.

Politiet sigtede kort efter politibetjenten Wayne Couzen for bortførelse og drab, og han skal for retten til oktober.

Sagen fik efterfølgende massiv omtale, og det affødte også bevægelsen #textmewhenyougethome på sociale medier. En bevægelse som satte fokus på kvinder, der føler sig utrygge, når de skal bevæge sig rundt i det offentlige rum efter mørkets frembrud.

Budskabet nåede også til Danmark, hvor blandt andre journalisten Brian Mogensen tilkendegav, at han gerne ville gå over på modsatte fortov, hvis det kunne gøre kvinder mere trygge. Det kan du læse mere om her.