Den tidligere politibetjent Adam Provan er tidligere blevet dømt skyldig i at have voldtaget en 16-årig pige og en kvindelig kollega.

Og nu er der dukket foruligende beviser op på den 44-åriges telefon.

Det skriver The Guardian.

I juni blev den tidligere betjent fra Newmarket, Suffolk i Storbritannien kendt skyldig i at have voldtaget en kvindelig kollega seks gange i perioden 2003 til 2005, og for i 2010 to gange at have voldtaget en 16-årige pige, som han mødte på en blind date, hvor han havde udgivet sig for at være yngre.

Alt imens han havde været politibetjent. 

I 2018 kom sagen for retten igen, efter han blev dømt skyldig i at have voldtaget den 16-årige.

Men nu er den tidligere betjents historie kommet i søgelyset ved en ny høring om strafudmåling, hvor det blev fremlagt, at den 44-årige har en lang historie om beskyldninger om seksuelt misbrug, der går tilbage til 1990erne.

Og her kom det så frem, at den tidligere betjent har haft 751 kvindelige kontakter på sin telefon, som indikerer, at den 44-årige har en »fascination på grænsen til det besættende, sagde en dommer på retsmødet.

Tidligere kvindelige kollegaer har klaget over den tidligere betjent, men det blev håndteret internet, og det kom også frem, at han havde kontaktet en anden 16-årig pige.

Den nu 20-årige kvinde, der blev voldtaget af den 44-årige tidligere betjent, da hun var 16 år, var også mødt op i retten, hvor hun fortalte, hvilke konsekvenser hendes møde med den tidligere betjent har haft.

»Den dag, jeg mødte Adam Provan, ændredes mit liv for altid. Ingen fængselsstraf kan fjerne den skade, Adam Provan har forvoldt mig. Ingen retfærdighed vil få mig til at glemme daten fra helvede. Selvom jeg gjorde mit bedste for at fortrænge det, vil jeg aldrig glemme, hvor bange jeg var, da overfaldet fandt sted, og 13 år senere genoplever jeg mit værste mareridt.«

Den tidligere kvindelige betjent, der også var blevet voldtaget af Adam Provan, fortalte i retten, at hun hver dag levede i frygt for, at den tidligere betjent ville slå hende ihjel, fordi han opfattede sig selv om urørlig.

Høringen om strafudmålingen forventes færdig tirsdag. 

Det er ikke den første sag i Storbritannien, der omhandler en politibetjent, der er gået efter kvinder.

I marts 2021 blev Sarah Edvard kidnappet, voldtaget og myrdet i det sydlige London, efter hun gik hjem om aftenen.

Her blev en politibetjent dømt for mord og kidnapning af den unge kvinde, hvis krop han brændte, før han smed resterne i en sø i nærheden.