En demonstration har udviklet sig til voldsomme sammenstød mellem politifolk og brandvæsenet i Paris.

Demonstrationen er en reaktion til Frankrigs præsident Emmanuel Macrons politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Brandvæsenet har i løbet af tirsdag eftermiddag tilsluttet sig demonstrationen, som politiet nu svarer igen på.

Brandvæsenet sætter ild til sine uniformer.
Brandvæsenet sætter ild til sine uniformer. Foto: CHARLES PLATIAU
Vis mere

Billeder viser, hvordan brandfolk render rundt og vifter med romerlys, mens flere sætter ild til deres uniformer.

Politiet har efterfølgende svaret igen, blandt andet ved hjælp af tåregas, hvilket har ført til de voldsomme sammenstød. Det skriver Daily Mail.

Sammenstødene tog for alvor fart omkring klokken 16, da brandfolk dannede blokerede for vejene ved demonstrationen. Politiet skred til handling og dannede selv barriere.

Demonstrationen foregår på Place de la République i det centrale Paris.

Flere brandmænd har malet sig i hovedet og henviser til filmen 'The Joker'.
Flere brandmænd har malet sig i hovedet og henviser til filmen 'The Joker'. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

Et øjenvidne beskriver over for Daily Mail, at brandfolkene var meget voldsomme og forsøgte skubbe og trænge igennem politiets barrierer.

De voldsomme optøjer kommer som et led den utilfredshed mod den franske regering, som gennem længere har overvejet at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.

Noget, der vækker enorm utilfredshed blandt fagforeninger i Frankrig. De kalder eksempelvis forslaget for 'en gave til arbejdsgiverne'.

Flere tusind borgere deltager i den igangværende demonstration.

Politiet forsøger at danne sig et overblik og få styr på situationen.
Politiet forsøger at danne sig et overblik og få styr på situationen. Foto: CHARLES PLATIAU
Vis mere