Det begyndte med en unik idé, fortsatte med en genial aprilsnar - og endte, foreløbig, med en verdensomspændende succes.

For få uger siden var det nærmest kun 90’erbørn og inkarnerede spilnørder, der vidste, hvem Gyarados, Butterfree og Raticate var.

I dag går hele verden rundt med næsen begravet i smartphonen og ledningen fra et ekstra batteri stikkende op af lommen på jagt efter de bunkevis af Pidgeys, Rattatas og Weedles, som nogen har strøet med mere eller mindre let hånd ud over alverdens byer.

Den ’nogen’ er John Hanke.

Artiklen fortsætter under billedet.

John Hanke, direktør i Niantic, der har skabt Nintendo-succesen Pokémon Go.
John Hanke, direktør i Niantic, der har skabt Nintendo-succesen Pokémon Go. Foto: TORU HANAI
Vis mere

En 49-årig mand, for hvem det ikke er fremmed at skabe en verdensopspændende succes på internettet. Det er nemlig ikke første gang, han revolutionerer den måde, vi bruger internettet på, skriver Tech Stroke.

Men faktisk begyndte det superhypede og ekstremt populære Pokémon Go som en dum lille aprilsnar.

John Hankes spileventyr havde sin begyndelse i 1996, da den dengang 29-årige studerende var med til at skabe det allerførste onlinespil, som kunne spilles af massive mængder brugere på én gang.

Spillet, ’Meridian 59’, var en succes, men John Hanke valgte at sælge det for at forfølge en anden genial idé, han havde fået:

Han ville kortlægge hele verden på en ny og revolutionerende måde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pokémon Go bruger din telefons kamera og gps til at finde frem til de små monstre i den virkelige verden. Her bevæger en spiller sig rundt på et kort over Viborg.
Pokémon Go bruger din telefons kamera og gps til at finde frem til de små monstre i den virkelige verden. Her bevæger en spiller sig rundt på et kort over Viborg. Foto: Morten Dueholm
Vis mere

Så i 2000 grundlagde han virksomheden Keyhole og fandt på en måde, hvorpå han kunne kombinere traditionelle vejkort med billeder taget fra luften og således skabe et virkeligt kort over verden med GPS-funktion.

Det lyder måske ikke som en særlig vild ting. Det kender man jo allerede fra Google Earth, Maps og Street View, tænker du måske.

Netop. Den populære kortfunktion var nemlig John Hankes værk.

For Google kunne godt se fidusen i kortet og købte John Hanke og hans firma Keyhole, og sammen begyndte de at udvikle kort-succeserne. Sideløbende samlede ophavsmanden det hold, der senere skulle skabe Pokémon Go under navnet Niantic Labs.

Artiklen fortsætter under billedet.

Spillet bruger din telefons kamera og gps til at finde frem til de små monstre i den virkelige verden. Her har en spiller f.eks. fundet en statue på Borgvold i Viborg, der gemmer på nogle skjulte skatte.
Spillet bruger din telefons kamera og gps til at finde frem til de små monstre i den virkelige verden. Her har en spiller f.eks. fundet en statue på Borgvold i Viborg, der gemmer på nogle skjulte skatte. Foto: Morten Dueholm
Vis mere

Men først skabte de Ingress i 2012 – deres første geo-baserede spil, der kombinerede den virkelige verden med digitale lag. Her skulle man, som ofte set i computerspil, erobre verden.

Men hvor man altid havde gjort det i et nyskabt spilunivers, var Ingress baseret på virkelige kort.

»I Ingress lægger aktiviteten sig som et lag ovenpå den virkelige verden og på din telefon. Det var noget, jeg altid gik og dagdrømte om, når jeg pendlede til og fra Google. Jeg tænkte altid på, at man kunne lave et fedt spil ved at bruge alle de geo-data, vi har. Jeg så mobiltelefoner blive stærkere og stærkere, og jeg tænkte, at der ville komme en tid, hvor man kunne lave et virkelig fedt adventure-spil i den virkelige verden.« siger John Hanke til Tech Stroke.

Ideen affødte aprilsnaren. Et genialt luftkastel, som ville tale til de nørdede og dedikerede Pokémon-fans derude, men som alligevel var skørt nok til at være sandt:

'Google Maps: Pokémon Challenge'

Artiklen fortsætter under videoen.

Sammen med Pokémon Company lavede Google 1. april 2014 en trailer for et fiktivt spil, hvor det gjaldt om at fange de populære japanske tegneseriemonstre i Google Maps.

Aprilsnaren var en succes. Videoen blev set af millioner, og fans drømte om, at luftkastellet ville blive til virkelighed. Også John Hanke.

Artiklen fortsætter under videoen. Her viser en spiller, hvordan man spillede Googles aprilsnar-spil - en tidlig udgave af Pokémon Go.

Så sammen med resten af Niantic fik han Google, Pokémon Company og Nintendo, der står bag de originale spil, til at investere 25 millioner dollars i spillet.

Og 6. juli 2016 blev drøm til virkelighed.

I slutningen af 2015 kunne Niantic først afsløre en uhyre velproduceret spiltrailer, der var overraskende lig den falske fra april 2014. Og knap et år senere udgive et spil, der skulle vise sig at tage verden med storm.

Artiklen fortsætter under traileren.

Pokémon Go blev først udrullet i USA, Australien og New Zealand. Senere kom også andre dele af verden med på legen. Bl.a. Danmark.

I løbet af spillets første uges levetid blev det downloadet mere end 10 millioner gange, og på mindre end en måned er Nintendos aktier steget med 12 milliarder dollars (81 millarder kroner, red.).

Og ifølge Tech Stroke tjener selskabet bag spillet dagligt mere end 2 millioner dollars (13,5 millioner kroner, red.) på, at frustrerede brugere køber bær, bolde og andre hjælpemidler i appen.

Pokémon Go tvinger spillerne ud i den friske luft, hvis de vil fange noget. Her er fem unge Pokémon-entuasiaster taget i Kongens Have i København for at fange monstre i fællesskab.
Pokémon Go tvinger spillerne ud i den friske luft, hvis de vil fange noget. Her er fem unge Pokémon-entuasiaster taget i Kongens Have i København for at fange monstre i fællesskab. Foto: Sara Gangsted
Vis mere