Den mexicanske regering har konfiskeret knap 40.000 liter falsk og forgiftet alkohol fra det mexicaske ferieparadis Cancun, hvor en 20-årig amerikansk kvinde blev fundet død i januar.

Den 20-årige Abbey Conner fra Wiscounsin blev i januar fundet livløs i poolen på det hotel, hvor hun boede, efter hun havde drukket det giftige alkohol.

Det skriver Daily Mail.

Den mexicanske regering har nu - et halvt år efter dødsfaldet - fundet ud af, at hun døde af forgiftet alhokol. Derfor har de lukket flere af natklubberne og barerne ned, i frygt for at flere skulle blive forgiftet af den ulovlige alkohol.

Abbey Conner var på ferie i Cancun med sin bror, mor og stedfar, hvor de boede på hotellet Paraiso del Mar hotel tæt på Playa del Carmen.

Hun havde sammen med sin bror svømmet rundt i poolen, og hen til en pool-bar, hvor de fik sprøjtet shots ned i halsen.

Brorer, Austin, har senere fortalt, hvordan de svømmede rundt i vandet, og lige pludselig gik 'lyset bare ud'.

Søskendeparret blev senere fundet i poolen, hvor Abbey lå med hovedet nede i vandet helt livløs. Broren blev heldigivs fundet i live, men med en stort slag i hovedet.

De tilkomne læger skyndte sig at få dem på hositalet, hvor Abbey blev lagt i respirator. Efterfølgende blev de fløjet til hjemlandet USA i Florida, men her kunne lægerne konstatere, at hun var hjernedød, og familien valgte at slukke for respiratoreren.

Efterfølgende er der flere gæster, der har meldt, at de har fået 'black out', efter de prøvede at få hældt shots ned i halsen ved pool-barer.

Hotellets ejer fortæller ifølge Daily Mail, er det er hotellets politik kun at sælge alkohol, der er forsejlet. Men familien, der mistede deres datter, har stadig sagsøgt hotellet for medvirken til hendes død.

Mor til Abbey Conner, Ginny McGowan, er lykkelig over, at regeringen nu har lukket ned for mange af barerne.

»Det er så godt. Selvfølgelig foregår der noget dernede, som ikke er lovligt. Og det skal politiet sætte en stopper for,« siger hun ifølge Dail Mail.

Siden 2010 har den mexicanske regering konfiskeret over fem millioner liter ulovligt alkohol i Mexico.