Tusindvis af amerikanere over hele USA har modtaget mystiske breve med frø sendt fra Kina.

En landmand fra staten Arkansas besluttede at plante frøene, og resultatet var vildt, siger han:

»Hveranden uge gav jeg dem Miracle-Gro (kemisk gødning, red.), og de begyndte bare at vokse helt sindssygt,« siger Doyle Crenshawn fra byen Booneville ifølge New York Post.

Op af jorden voksede store, grønne planter med orange blomster. Og på planten gror der store, hvide grøntsager, der minder om squash.

Mystisk fænomen. Amerikanske myndigheder har frigivet dette billede af de mystiske breve og pakker med frø fra Kina. 
Mystisk fænomen. Amerikanske myndigheder har frigivet dette billede af de mystiske breve og pakker med frø fra Kina.  Foto: OHIO DEPARTMENT OF AGRICULTURE /
Vis mere

Nu advarer amerikanske myndigheder mod at plante de kinesiske frø, fordi de fremmede planter sandsynligvis er invasive planter, der kan medbringe nye plantesygdomme.

Borgere i alle 50 amerikanske stater har ifølge News York Post modtaget de mystiske breve med frø fra Kina.

Fænomenet begyndte i juli.

Frøene kommer i små, lukkede plastikposer og for det meste i hvide eller grå konvolutter.