Så er det blevet det legendariske rockband Pink Floyds tur til at få del i de mange rare penge.

På trods af usikkerheden om fremtiden har de store musikforlag stadig penge nok til de virkelig store nave. Og Pink Floyd er vel det største navn, der hidtil har meldt sig på banen. Det skriver Bloomberg.

De resterende medlemmer af bandet vil have mindst 3,5 milliarder kroner for deres musikkatalog. Det siger folk, der følger snakken. Det vil være et af de største salg i musikhistorien.

Gruppen kendes blandt andet for nummeret 'Money' og albummerne 'Dark Side of the Moon' og 'The Wall'.

Muren, der var opbygget til Pink Floyds koncert den 21. juli 1990, var lavet af styroform.
Muren, der var opbygget til Pink Floyds koncert den 21. juli 1990, var lavet af styroform. Foto: PETER KNEFFEL
Vis mere

De sælger deres musikkatalog, såvel som deres ret til merchandise baseret på bandet, siger folk, der ikke vil have deres navn nævnt. Forhandlingerne er nemlig fortrolige.

Patrick McKenna repræsenterer bandet i forsøget på at få solgt deres katalog.

Musikforlagene inkluderer Warner Music Group Corp, Sony Music Entertainment and BMG.

Pink Floyd her solgt 75 millioner plader i USA. Bandet er den 10. bedste af alle artister ifølge Recording Industry Association of America.

Pink Floyd under koncerten ved Brandenburger Tor i Berlin den 21. juli 1990.
Pink Floyd under koncerten ved Brandenburger Tor i Berlin den 21. juli 1990. Foto: WOLFGANG KUMM
Vis mere

Bandet blev dannet i 1965, og sangeren Syd Barrett forlod det efter bare tre år.

Sanger og bassisten Roger Waters forlod bandet i 1985, mens guitaristen David Gilmour har fortsat med at udgive Pink Floyd-plader.