Det kræver i sandhed sin kaptajn at købe hamburgere til alle passagerer som undskyldning for en lang forsinkelse.

Det var ikke desto mindre, hvad piloten på et fly fra Mesa Airlines gjorde for at gøre passagererne glade.

De var forsinket med næsten fem timer fra lufthavnen i Tulsa International Airport, så kaptajnen købte 70 burgere hos Fat Guy's Burger Bar i Tulsa. Det skriver USA Today.

En af flyets passagerer, Sam Walker, roste piloten i et tweet, der senere er gået viralt.

Piloten er for øvrigt blevet identificeret af avisen Houston Chronicle som kaptajn Matthew Hoshor.

Senere svarede repræsentanter for United Airlines (de opererer United Airlines) direkte på Walkers tweet, hvor de skrev, at 'de var glade for at høre', at kabinepersonalet havde opfyldt deres behov!

»Vi skal nok give jeres ros videre til besætningen,« lød svaret fra United Airlines.

I en udtalelse til USA Today siger en talsmand for Mesa Airlines, at selskabet er meget stolt over sit mandskab og er glade for den gode feedback fra passagererne.

I alt bestilte kaptajn Hoshor 70 hamburgere fra restauranten til sine sultne passagerer. Det er et træk, som flyselskabet vil bide mærke i, ifølge selskabets formand:

»Han er en virkelig god mand,« siger formanden for Mesa Airlines, Jonathan Ornstein, til Houston Chonicle.

»Vi er meget stolte af ham. At han gjorde så meget for at tage sig af sine passagerer ... det var virkeligt en god indsats.«

Matthew Hoshor er forøvrigt også en dygtig pilot, tilføjer selskabets formand!