I maj gjorde politiet i Toronto et gruopvækkende fund.

I en Rosendale-container på Dale Avenue fandt de en død pige på mellem fire og syv år.

En sag, der endnu ikke er opklaret. Det skriver The Star.

Og her en måned senere har de delt nye oplysninger med offentligheden.

Informationer, der både vedrører pigens udseende samt et køretøj, der menes at have interesse i sagen.

Politiet har blandt andet frigivet en skitse af den unge pige, hvis udseende indtil nu kun har været beskrevet med ord.

Her er bilen, som poltiet mener har interesse for sagen. Foto: Toronto Politi.
Her er bilen, som poltiet mener har interesse for sagen. Foto: Toronto Politi.
Vis mere

Samtidig fortæller de, at de har identificeret et køretøj af interesse. En mørk Porche Cayenne SUV fra 2011 til 2014.

Pigen blev fundet omsvøbt i et babytæppe dekoreret med sommerfugle.

Hverken dødsårsagen eller hvor længe hun har ligget i containeren, kendes på nuværende tidspunkt.

Men efterforskerne har tidligere meldt ud, at de tror, at nogen har anbragt pigen i containeren få dage før, at hun blev fundet.

Dog er de af den overbevisning, at pigen døde, længe før hun blev fundet. Faktisk mener de, at hun kan være død allerede i sommeren eller efteråret 2021. Måske endnu tidligere.

Efterforskerne mener, at pigen er blevet efterladt i området mellem torsdag 28. april 2022 klokken 12 og mandag 2. maj 2022 klokken 16.45.