En person er blevet bidt af en krokodille i Skansen Akvarium i Sverige.

Ulykken er skete tirsdag aften, og politiet har modtaget anmeldelsen klokken 21.51.

Det skulle være sket til en privat begivenhed, skriver Aftonbladet.

Til det svenske medie bekræfter Skansens presseafdeling, at der er sket en ulykke.

Men de bekræfter ikke, at en krokodille er indblandet i ulykken.

Det er heller ikke oplyst, hvad skaderne er.

Til Expressen fortæller det svenske politi, at man ikke ved, hvor slemt det står til med personen.

»Der var en privat fest inde i akvariet. En enkelt person havde sin arm på den forkerte side af glasset og blev derfor bidt,« siger Andreas Dahlin fra politiet.

Politiet oplyser, at personen var bundet godt ind, da de kom til stedet.

Personen er blevet kørt til hospitalet i ambulance.

»Han er alvorligt skadet. Den præcise skade er uklar.«

»Vi er på vej mod hospitalet netop nu,« siger Andreas Dahlin.

Politiet går nu i gang med at undersøge, om der skulle være sket noget kriminelt på stedet.

Skansen Akvarium er en tropisk dyrepark med aber, krokodiller, fugle og flere andre dyr.

Krokodillerne er fra Cuba og kan blive op til to og en halv meter lange.

Ifølge Aftonbladet er de blevet givet som en gave fra den tidligere cubanske leder Fidel Castro i 1978 til en russisk kosmonaut. Nogle år senere gav Moskva Zoo den i gave til den svenske zoo, hvor de er nu.