Trump troede, at de var besejret, men nu tyder det på, at terrorgruppen ISIS blusser op i Syrien igen.

Det slår en ny rapport fra Pentagon fast, selvom det er under fem måneder siden, at den amerikanske præsident slog fast, at truslen fra ISIS var blevet 100 pct. neutraliseret.

Selvom ISIS har mistet deres territoriale kalifat, så fortæller rapporten, at deres oprørsstyrker forsat er i Irak, mens de er ved at vokse i Syrien igen. Det skriver CNN.

USA hjælper kurderne mod ISIS i Syrien.

Donald Trump vil trække sine tropper ud af Syrien.
Donald Trump vil trække sine tropper ud af Syrien. Foto: LEAH MILLIS
Vis mere

»Vi vil være ude meget snart«

Donald Trump udtaler, at USA snart vil trække deres resterende tropper ud af Syrien og pointerer samtidig, at Syrien må klare deres egne problemer med hjælp fra Irak, Iran, Rusland og Tyrkiet.

USA er dog forsat aktive i Mellemøsten, hvor de i sidste måned udførte 33 luftoperationer mod ISIS.

Tore Hamming, der har en PhD i Jihadisme ved European University Institute og non-resident fellow ved det amerikanske Middle East Institute, fortæller til B.T., at han tror, der går lang tid, før USA er helt ude af Syrien med deres tropper.

USA har på nuværende tidspunkt omkring 3.000 tropper tilbage i Syrien.

USA's tropper er på vej ud af Syrien, mens ISIS blusser op igen.
USA's tropper er på vej ud af Syrien, mens ISIS blusser op igen. Foto: -
Vis mere

ISIS er stadig aktive i Syrien

»ISIS er stadig aktive dagligt, og forleden dag stod de bag et bombeangreb i Damaskus, som de ellers ikke havde angrebet i over et år,« fortæller Tore Hamming.

Han ser et problem, hvis USA trækker sig helt ud af Syrien, da kurderne så vil have svært ved at stabilisere eventuelle angreb fra ISIS.

»Jeg tror ikke, vi vil se ISIS lige så aggressive, som de var i 2014, 2015 og 2016, hvor de kontrollerede meget territorium i Syrien. Jeg tror, de vil opbygge sig selv ude i ørkenen, som de har gjort det seneste halve år,« slutter Tore Hamming.

Rapporten, som Pentagon udsendte tirsdag, dækker over perioden fra 1. april til 30. juni 2019.