En lang proces i kampen mod terrorgruppen IS kan være i fare.

Sådan advarer embedsmænd under en pressekonference i Pentagon i USA.

Årsagen er, hvis Tyrkiet går ind i Syrien med deres landstyrker.

Tyrkiet har efter sigende udført en række bombninger i Syrien i kølvandet på bombeeksplosionen i Istanbul, hvor seks mennesker blev dræbt og mange andre såret.

Tyrkiet hævder, at YPG og PKK stod bag angrebet, hvilket de kurdiske grupper benægter.

Præsident Recep Tayyip Erdogan meddelte mandag, at tyrkiske styrker også vil indlede en offensiv på jorden.

»En eskalering af konflikten, især i tilfælde af en jordoffensiv, kan ødelægge de hårdt tilkæmpede fremskridt, som verden har gjort mod IS, og det vil destabilisere regionen,« advarer en af Pentagons pressesekretærer, general Pat Ryder.

USA er bekymret over en potentiel konflikt på landjorden i Syrien og opfordrer til tilbageholdenhed.

Samtidig forstår de Tyrkiets sikkerhedsmæssige bekymringer, tilføjer Ryder.

Nyhedsbureauet AFP har onsdag meddelt, at Islamisk Stats leder Abu Hasan al-Hashimi al-Qurashi er dræbt i kamp.