VATIKANET: Pave Frans annoncerede mandag, at han i begyndelsen af næste måned vil mødes med otte personer, der er blevet udsat for seksuelt misbrug. Det skriver BBC.

Paven sagde også, at han ingen tolerance vil udvise over for personer i den romersk-katolske kirke, der misbruger børn.

Også lederen af den kommission, Vatikanet har nedsat til at efterforske seksuelle overgreb begået af præster, vil deltage ved mødet med paven i juni.

BNB