Som så mange andre passagerer tog Ramin Parsa sin telefon frem og optog en lille video, da hans fly lettede. Men den iranskfødte amerikaners optagelser blev pludselig helt anderledes dramatisk end de trivielle optagelser, vi af og til støder på på de sociale medier.

På billederne ses regnen slå mod flyets rude. Pludselig ryster kameraet voldsomt, hvorefter skærmen bliver sort. Ramin Parsa var nemlig om bord på et Aeromexico-fly, der sent tirsdag aften styrtede ned og brød i brand umiddelbart efter at være lettet fra General Guadalupe Victoria International Airport i Durango.

'Her sker flystyrtet. Jeg filmede, da Aeromexico 2431 styrtede ned i Darango, Mexico,' skriver Ramin Parsa på Facebook.

Foto: Civil Protection State Coordinat
Vis mere

Ved et mirakel overlevede samtlige 103 om bord. 49 af dem er dog stadig indlagt på hospitalet, herunder piloten, som kom værst til skade, idet flyet styrtede til jorden med næsen først blot få hundrede meter fra landingsbanen.

En af de overlevende er Alberto Herrera fra Chicago, som stadig har svært ved at fatte sit held. Umiddelbart efter den dramatiske oplevelse var han derimod ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre.

»Det første, jeg gjorde, var at drikke et stort, stort, stort glas tequila. Jeg bliver nødt til at være ærlig,« siger Alberto Herrera til CBS News.

epa06920965 A handout photo made available by the Civil Protection State Coordination (CPCE) shows emergency personnel at the site where an Aeromexico plane crashed, helping passengers, in Durango, Mexico, 31 July 2018. 80 people were reported to be on board.No official casualty report has been released. EPA/Civil Protection State Coordination (CPCE) HANDOUT BEST QUALITY AVAILABLE HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
epa06920965 A handout photo made available by the Civil Protection State Coordination (CPCE) shows emergency personnel at the site where an Aeromexico plane crashed, helping passengers, in Durango, Mexico, 31 July 2018. 80 people were reported to be on board.No official casualty report has been released. EPA/Civil Protection State Coordination (CPCE) HANDOUT BEST QUALITY AVAILABLE HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES Foto: Civil Protection State Coordinat
Vis mere

»For jeg var netop faldet ned fra himlen, og nu står jeg her i live og fortæller om det,« fortsætter han.

Nogle af flyets passagerer har fortalt, at de bemærkede en 'mærkelig bevægelse' og hørte et højt brag, kort efter at flyet lettede, hvorefter 'ulykken skete'. Tv-billeder fra stedet viser, at det forulykkede fly på marken var omgivet af en tyk røg, som rejste sig i en søjle højt over flyet.

»De fleste passagerer kunne selv forlade det forulykkede fly,« siger direktøren for civilforsvaret i Durango, Solano Mejia om miraklet efter flystyrtet.

Det forulykkede fly var af typen Embraer 190 og skulle fra Durango til Mexico City.