Fagforening er begejstret for EU-Parlamentets idé om id-kort til at bekæmpe svindel og sikre ordnede vilkår.

Svenskerne, tyskerne og Københavns Kommune har haft succes med det:

Et id-kort for vandrende arbejdstagere så myndighederne straks kan tjekke arbejdsforhold og stoppe sort arbejde og social svindel.

Det vil Europa-Parlamentet gøre gældende over hele EU. Onsdag har et flertal stemt for en rapport, der opfordrer EU-Kommissionen til at fremsætte et lovforslag.

Marianne Vind (S) har været medforhandler på initiativbetænkningen under overskriften: Bekæmpelse af uligheder og særligt fattigdom blandt personer i job.

- Hvis man som arbejder fra udlandet ikke må starte med at arbejde, før man har dette id-kort, så er der allerede styr på, hvem ens arbejdsgiver er, hvornår man startede med at arbejde og ens forsikringsforhold, siger Vind.

Det kan, mener parlamentarikeren, være et kæmpe detektivarbejde at tjekke de forhold på eksempelvis en byggeplads.

- I dag tager det lang tid. Med kortet vil man lynhurtigt kunne tjekke en hel byggeplads, eller en anden arbejdsplads, hvis man bare skal se kortene.

Fagforeningen 3F er stor tilhænger af kortet. Det vil ifølge EU-ansvarlig Peter Kaae Holm give mere fair vilkår for lønmodtagerne og fair konkurrence for virksomhederne. Han kaldet det et "kinderæg".

- Det bekæmper social dumping, sort arbejde og social svindel. Det letter kontrollen med ordnede vilkår for fagforeninger og myndigheder. Det styrker lønmodtagernes kendskab til deres ansættelsesforhold og rettigheder, siger Peter Kaae Holm.

Ifølge 3F er der gode erfaringer med id-kort for vandrende arbejdstagere i både Danmark og andre europæiske lande.

Københavns Kommune har haft et pilotprojekt for id-kort på byggepladser. Det var ifølge Marianne Vind en stor succes.

Ønsket fra EU-Parlamentet er, at kortet bliver indarbejdet i lovgivning for vandrende arbejdstagere i EU.

Id-kortet har tidligere været på EU-Kommissionens liste over emner, der skulle tages op. Men så gled det ud. Det er i den sammenhæng, at rapporten fra parlamentet skal ses.

- Jeg har talt med Nicolas Schmit (EU's jobkommissær, red.) flere gange. Han svarer, at det skal vi have kigget på. Det svarer han ikke til andre ting, så jeg er meget mere optimistisk, siger Vind.

En initiativbetænkning forpligter EU-Kommissionen til inden for tre måneder at tage stilling til, om et forslag vil blive fremsat.

/ritzau/