Der mangler ambitioner, herunder et højere 2030-reduktionsmål, mener EU-Parlamentet, som støtter grøn aftale.
Der er bred opbakning - men også et ønske om yderligere ambitioner på klimaets vegne - i Europa-Parlamentet til den store klimaplan, der skal gøre Europa klimaneutral i 2050.
Det bekræfter resultatet af en afstemning i Strasbourg, hvor 482 medlemmer stemte for en betænkning om Den Europæiske Grønne Aftale. 136 stemte imod.
Det er "enormt positivt", mener Christel Schaldemose (S), men hun kategoriserer alligevel afstemningen som "en mellemregning".
- Det er først, når vi får hardcore lovgivning, at det begynder at binde. Det her er stadig ønsketænkning og visioner. Det er også vigtigt. Men jeg vil gerne i gang med det hardcore, siger hun.
Vigtigst for den socialdemokratiske parlamentariker er den klimalov, der ventes senere på året.
Men et klart ja fra EU-Parlamentet til den grønne aftale er trods alt afgørende, mener hun.
- Med et stort flertal for det her sender vi et signal om, at vi er klar til at hjælpe EU-Kommissionen med at få lavet denne grønne omstilling, og det har den brug for, siger Schaldemose.
EU-Parlamentet er ikke tilfreds med reduktionsmålet for CO2 i 2030. EU-Kommissionen har foreslået "50 procent sigtende mod 55 procent". Parlamentet ønsker en beslutning om 55 procent.
Parlamentets venstrefløjsgruppe er særligt utilfreds med CO2-målet. Reduktionsmålet burde være 70 procent, mener Nikolaj Villumsen (EL).
- EU-Parlamentet bevæger sig med dagens vedtagelse om Den Europæiske Grønne Aftale et skridt i den rigtige retning, men desværre ikke langt nok til, at man kan komme i mål med Paris-aftalen og den nødvendige grønne omstilling, siger han i en skriftlig kommentar.
Efter den seneste FN-klimakonference i Spanien rejste mange deltagere slukørede hjem.
USA's manglende opbakning til at bekæmpe klimaproblemer skaber et magttomrum, og derfor skal Europa træde yderligere i karakter, mener Morten Helveg Petersen (R).
- Europa skal træde op, og det gør vi så med denne grønne aftale, som er virkelig omfattende. Det er en omlægning af alle økonomier, som vi dybest set sigter efter, siger han.
Landbrug, transport, byggesektoren og - den største CO2-udleder - energisektoren er omfattet af planerne om at nå en balance mellem udledning og optag af CO2 om 30 år.
- Det er et virkelig ambitiøst bud på, hvordan man laver sådan en helhedstænkning, som man ikke ser nogen andre steder på kloden. Og det synes jeg, at der er kæmpe perspektiver i, siger Helveg.
Hans fokus er rettet mod, at der nu laves en strategi for grøn energi på Nordsøen. Det ventes i 2020 under det tyske formandskab fra efteråret.
Der er fortsat mange uafklarede ting og underliggende konflikter, men den overordnede strategi er hermed, mener Helveg, på plads.
- Det er jeg enormt tilfreds med og særligt glad med danske briller, siger han.
/ritzau/
