For tiende gang siden januar stødte demonstranter og politi sammen i det franske gadebillede – og særligt én ting står klart tilbage efter de voldsomme optøjer.
Det mener B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
Han dækkede demonstrationerne fra Paris. Demonstrationer, som endte i slagsmål og udspringer af en utilfredshed over en omdiskuteret pensionsreform. Men ifølge Illeborg stikker dét meget dybere end det.
»Jeg sad på en café, hvor en borger råbte skældsord efter betjent, som normalt bare ville gå videre. Men betjenten gik over til vedkommende og råbte, at han var ikke det, som borgeren beskyldte ham for.«
»Det siger bare så meget om, hvor meget had der er i Frankrig – og hvor voldsomt det her er.«
Det er, ifølge Illeborg, et udtryk for, at mange er utilfredse med et system, som de mener, ikke fungerer. Og at politiet er en forlængelse af det system, hvorfor vreden også er rettet mod dem.
Politiet er også blevet beskyldt for at bruge overdreven vold under demonstrationerne.
»Der er mere på spil end en pensionsalder. Folk mener, at regeringen trækker beslutninger henover hovedet på folket. Og det hører jeg også fra demonstranter, når jeg taler med dem. De ser politiet som Macron (Frankrigs præsident, red.), men politiet gør jo egentlig bare deres job.«
»Det var meget tydeligt, at det her nærmest kun kunne ende et sted. Det gjorde det så også med slagsmål. Og det var voldsomt at overvære. Det er ikke bare vold og slåskampe, men en dyb og manglende respekt for hinanden.«
Omkring 13.000 politifolk har været indsat på tværs af landet.
På den anden side er der forskellige tal for, hvor mange demonstranter der var til stede. Frankrigs indenrigsministerium vurderer, at omkring 740.000 personer. Ifølge fagforbundet CGT har over to millioner tirsdag været på gaden.
For knap to uger siden valgte regeringen og præsident Emmanuel Macron at benytte sig af artikel 49.3 i den franske forfatning til at beslutte den omstridte pensionsreform.
Artiklen gør det muligt for regeringen at vedtage lovgivning uden et flertal i parlamentet.
Det var meningen, at Nationalforsamlingen i Frankrig skulle have stemt om lovforslaget. Men det valgte Macron altså at overtrumfe. Det, som mange franskmænd raser over, er, at pensionsalderen i så fald bliver hævet fra 62 til 64 år.
Trods de mange voldsomme demonstrationer, har Macron nægtet at trække reformen tilbage. Han siger, at det er nødvendigt, for at man har råd til at betale for pension i et samfund, hvor der kun er 1,7 aktivt arbejdende for hver pensionist, skriver Ritzau.
Franske medier, herunder Le Parisien, melder, at der allerede er planlagt nye demonstrationer i starten af april.
