For parret Lacey og Banks Farris har ønsket om familieforøgelse været en rutsjebane af op- og nedture. Men efter flere mislykkede forsøg med bl.a. uforklarlig barnløshed, kunstig befrugtning og en spontan abort, adopterede parret en lille pige – Finley.

Men efter en stribe mislykkede forsøg, besluttede parret at holde planerne om adoption hemmelige. Derfor var det også på sin plads at foreviggøre deres venners og families reaktioner, da de kunne præsentere deres nyfødte datter Finley, som parret har adopteret.

Det fortæller parret i et interview med bloggen BabyCenter.

»Det var fantastisk at vise Finley frem. Det betyder alting, at hun kan få lov til at se, hvordan alle var så glade for at se hende, når hun bliver større. Det var så fedt at hele vores familie bakkede os 100 % op,« fortæller Lacey til BabyCenter.

Til bloggen fortæller de, at dengang de blev gift, vidste de allerede, at de gerne ville stifte familie sammen. Men da de tog beslutningen om at blive gravide, skulle der gå næsten halvandet år, før det lykkedes.

Lacey blev faktisk gravid, men var udsat for en spontan abort i 20. uge. Parret fortsatte med at prøve, men kæmpede med ufrugtbarhed.

»Det var det værste at gå og vente. Ingen ved, hvordan det føles, hvis ikke de har prøvet det selv,« fortæller Lacey til bloggen.

De forsøgte også to gange med kunstig befrugtning. Men uden held.

Til sidst valgte parret at adoptere. Alt var på plads, men i sidste øjeblik valgte adoptions-moderen at beholde barnet.

Alligevel valgte parret at fortsætte kampen, men de ville gøre det i hemmelighed. Derfor var det også fantastisk for parret endelig at kunne vise lille Finley frem til alle deres venners og families store overraskelse - som du kan se i videoen herover.