Lyt til artiklen

Der er tidligt lørdag aften tikket en række videoer ind på sociale medier af en større mængde mennesker i panik i den franske hovedstad, Paris.

Umiddelbart var der meldinger om skyderi i området La Defense. Men franske medier melder nu om, at der skal være tale om en faldulykke eller selvmord, som har udløst de voldsomme scener.

En række videoer stammer fra et storcenter ved navn Les Quatre Temps ved den nye Triumfbue.

Her kan man se folk flygte i al hast.

Det samme gør sig gældende i området udenfor lige nær den nye Triumfbue, hvor billeder på sociale medier viser store mængder mennesker løbe bort fra stedet.

En række medier kunne i den forbindelse melde om høje brag, hvilket førte til spekulation om skud.

Det fik det lokale politi og Frankrigs indenrigsminister til at reagere på sagen.

På Twitter skrev han, at 'en politioperation finder sted ved La Defense. Jeg bad dem om at tage derud'.

Videre undersøgelser tyder dog som nævnt på, at der er tale om et brag fra en tragisk ulykke eller et selvmord, som har forårsaget panikken i området.

Og altså intet skyderi.

B.T. følger sagen.