En amerikansk pædofilidømt mand skal gå med en GPS-enhed om anklen, indtil han dør.

Michael Belleau fra Green Bay i USA blev kendt skyldig for seksuelle overgreb på to børn, der fandt sted i 1992 og 1994. Det fik han 10 års fængsel for. Derudover endte han fem år på et behandlingssted, som han blev udskrevet fra i 2010.

Men Belleau er alligevel stigmatiseret, selvom han ikke længere betragtes som en trussel mod andre af de psykiatere, som behandlede ham. Den nu 72-årige mand skal nemlig gå rundt med en GPS-enhed om anklen, så han kan spores døgnet rundt. Den beslutning har han appelleret, men den blev afvist af en enig domstol. Det skriver Washington Times.

Her lød begrundelsen blandt andet, at det ikke er værre at være iført en GPS-enhed om anklen, end at være nævnt i registreret for sexkriminelle. Domstolen ser det som et forebyggende tiltag.

Ifølge Belleaus advokat er ankel-enheden et voldsomt indgreb mod hans privatliv, da den blandt andet udsender lyde og beskeder. Det er angiveligt en 'ydmygende' oplevelse.