Den danske familie Quist-Johansen har været i somaliske piraters varetægt siden de blev taget til fange sidst i februar, og nye oplysninger viser, at det er et held, at de stadig er i live.

Der er endnu ikke blevet udbetalt en løsesum for den danske familie, og det er kun et spørgsmål om held, at familien på fem stadig har livet i behold, ifølge den svenske avis Aftonbladet.

Det er kun i kraft af, at pårørende har bedt for deres liv og har lovet, at der på et tidspunkt vil blive udbetalt løsesum.

De somaliske piraters oversætter Mohammed Abdi siger til en journalist, at piraterne sagtens kunne have slået familien ihjel på nuværende tidspunkt, fordi der endnu ikke er blevet udbetalt penge for familien, men at danskernes slægtninge har bedt for, at deres måtte blive skånet og lovet, at den begærede sum vil blive udbetalt.

Piraterne har krævet 15 millioner kroner for at slippe danskerne fri, men har nu sænket kravet til fem millioner kroner, men hverken familiens slægtninge .

- Jeg håber, at vi når til enighed indenfor de nærmeste uger. Vi er åbne for forhandlinger så længe de er realistiske, siger Mohammed Abdi til journalisten.

Hvis kravet om løsesum ikke snart går igennem, så vil piraterne flytte danskerne under endnu mere bevogtede forhold, forlyder det. Hvor danskerne befinder sig i øjeblikket er stadig uklart, men Mohammed Abdi siger til en lokal journalist, at de er i nærheden af byen Handho.

LÆS OGSÅ:

Ifølge Abdi overvejer piraterne i øjeblikket at flytte gidslerne endnu en gang, hvis de ikke modtager løsesummen. De skal have befundet sig på land i en periode, men er angiveligt bragt tilbage til skibet MV Dover, da forhandlingerne om udbetalingen kollapsede.

I maj kom det frem, at mor og datter i familien var blevet syge. Den 13-årige pige kastede op, havde feber og kunne ikke spise eller drikke og moderen led af hudproblemer, men nu forlyder det, at de to har det bedre igen.

LÆS OGSÅ:


- Deres helbred er forbedret, men de er stressede og traumatiserede efter den lange tid i fangenskab, siger chefen for antipiratrådet i det somaliske område, Puntland, til somaliske medier.

En talsmand for ældrerådet i Puntland har bedt piraternes forældre om hjælp til, at gidslerne bliver frigivet.

- Vi ved, at forældrene er vigtige i den somaliske kultur. Vores sønner og døtre respekterer os. Vi beder nu piraternes forældre om at udnytte deres magt og indflydelse, siger Garad Abdullah Ali Idd, talsmand for ældrerådet til somaliske medier.