Politiet i Köln øger sikkerhedsopbud ved dette års nytårsfejring i byen efter sidste års masseovergreb.

Köln. Nytårsaften sidste år i Köln blev mange kvinder seksuelt krænket og bestjålet ved banegården i byen.

Derfor har den tyske by onsdag præsenteret en plan for nytårsaften i år med det formål at undgå en gentagelse af optøjerne. Blandt andet vil politiet være til stede i de tog, som ankommer til Kölns banegård.

Læs her om sidste års overgreb under nytårsfejringen i den tyske storby:

* Politiet havde i marts - altså cirka tre måneder efter, at overgrebene fandt sted - modtaget flere end 1100 anmeldelser i forbindelse med nytårsaften i Köln.

* Omkring 480 af anmeldelserne var om seksuelle krænkelser. Lige fra sexchikane til voldtægt.

* Øjenvidner i Köln siger om hændelsen, at grupper af unge mænd omringede deres ofre, forgreb sig mod dem og i flere tilfælde frarøvede dem deres værdigenstande.

* Politiet ryddede pladserne i Köln af frygt for fyrværkeriskader, men opdagede ikke overgrebene mod kvinder.

* Der er rejst sigtelser mod omkring 120 personer. Mange af de anklagede er flygtninge eller illegale i Tyskland.

* Byens politichef indrømmede, at de fleste gerningsmænd aldrig bliver fanget, hvilket opildnede debatten om rekordhøj tilstrømning af flygtninge og migranter.

* Wolfgang Wurm, talsmand for politiet i Köln, siger, at 90 procent af gerningsmændene fra optøjerne for et år siden kom fra andre steder end Köln.

* Også i Hamburg, schweiziske Zürich og finske Helsinki modtog myndighederne et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle overgreb nytårsaften.

* I februar afsagde en tysk domstol den første dom i forbindelse med optøjerne i Köln. Det var en 23-årig marokkansk mand, som blev idømt en bøde og betinget fængsel i seks måneder. Senere er et par andre blevet dømt.

* Hændelserne nytårsnat førte også til, at det tyske parlament i juli med enstemmighed vedtog en lov, der i medierne har fået navnet "Nej betyder nej".

Loven gør definitionen på sexforbrydelser bredere, og den gør det lettere at udvise udlændinge, som begår dem. Den dækker også sager, hvor et offer siger nej, men ikke fysisk kæmper imod.

/ritzau/dpa