Aftalen mellem EU og Tyrkiet består af ni punkter, der skal bremse asyltrafikken over Middelhavet.
Bruxelles: Efter et to dage langt topmøde i Bruxelles indgik EU fredag en ny og markant udvidet aftale med Tyrkiet. Formålet er at bremse strømmen af migranter fra Tyrkiet til de græske øer.
Den nye aftale bygger videre på den aktionsplan, som EU og Tyrkiet tiltrådte 29. november 2015. Her forpligtede Tyrkiet sig på at slå ned på menneskesmuglere og give de 2,5 millioner syrere i landet øget adgang til arbejdsmarkedet.
Til gengæld har EU sagt ja til at give Tyrkiet tre milliarder euro til brug for flygtningeindsatsen, fremskynde visum-fri adgang til EU og åbne et kapitel i forhandlingerne om EU-medlemskab med Tyrkiet.
Hverken EU eller Tyrkiet har indtil videre opfyldt den hidtidige aftale. Oven i den kommer nu ni nye punkter:
1) Tyrkiet skal tilbagetage alle "nye irregulære migranter", som sejler til græske øer efter 20. marts. For at leve op til internationale regler understreges det i aftalen, at "alle former for masseudsendelser af udelukket".
Alle vil individuelt få registreret og behandlet deres asylansøgning i Grækenland. EU betaler derefter for, at de bliver fragtet tilbage til Tyrkiet, som forpligter sig på, at de vil blive "beskyttet i overensstemmelse med internationale standarder for flygtninge" og ikke blive sendt tilbage til deres oprindelseslande.
2) EU-landene forpligter sig på at modtage én syrer fra flygtningelejrene i Tyrkiet for hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Særligt udsatte flygtninge vil blive prioriteret. For at ødelægge motivationen til at rejse illegalt til EU, vil der samtidig blive givet fortrinsret til migranter, som ikke tidligere har "rejst ind eller forsøgt at rejse ind i EU".
I første omgang skal syrerne fordeles inden for tidligere løfter fra EU-landene om at omfordele samlet 72.000 flygtninge. Er det ikke nok, så vil "mekanismen blive revideret". På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke del af den aftalte omfordeling.
3) Tyrkiet forpligter sig på at tage "alle nødvendige skridt for at forhindre nye illegale ruter over hav eller land" fra Tyrkiet til EU i at opstå. Der er ifølge EU-kilder især bekymring for, at migranter i stedet for de græske øer vil forsøge at nå Ungarn og Rumænien.
4) Når antallet af irregulære overfarter fra Tyrkiet til Grækenland er "afsluttet eller i det mindste er blevet substantielt og vedvarende reduceret", vil EU-landene aktivere et frivilligt humanitært modtageprogram for flygtninge. Her vil en koalition af frivillige lande tilbyde at tage imod syriske flygtninge fra lejre i Tyrkiet. Danmark er ikke blandt de frivillige lande.
5) Tyrkiske borgere skal "senest ved udgangen af juni 2016" have ret til visum-fri indrejse i alle 28 EU-lande. Det kræver, at Tyrkiet ligesom andre lande opfylder i alt 72 kriterier. Det skal ske inden udgangen af april, for at en beslutning kan træffes i juni.
6) EU vil sammen med Tyrkiet øge tempoet i udbetalingen af de tre milliarder euro, man stillede til rådighed 29. november. I løbet af påskeugen skal EU og Tyrkiet identificere konkrete flygtningeprojekter. Når midlerne "er tæt på at være brugt", så vil EU "mobilisere yderligere finansiering på yderligere tre milliarder euro frem til udgangen af 2018".
7) EU og Tyrkiet hilser velkommen, at arbejdet med at udbygge den fælles toldunion fortsætter. Dette punkt er nyt i forhold til det udkast til aftale, som cirkulerede før topmødet.
8) I forhold til forhandlingerne om EU-medlemskab udtrykker EU og Tyrkiet tilfredshed med, at man i december åbnede kapitel 17 i de langstrakte forhandlinger. Samtidig forpligter partnerne sig nu på at åbne kapitel 33 inden udgangen af juni. Andre kapitler kan åbnes senere. Et land skal i alt opfylde 35 kapitler for at blive medlem.
9) EU forpligter sig på at samarbejde med Tyrkiet om alle fælles indsatser for at forbedre de humanitære vilkår i Syrien. Formålet er at give den syriske befolkning mulighed for at bo i mere sikre områder i deres eget land.
Kilde: Sluterklæring fra EU-Tyrkiet topmøde
/ritzau/
