Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Italiensk politi har konfiskeret 4,3 tons kokain – det svarer til en værdi på knap 1,8 milliarder danske kroner – fra den største colombianske narkotikabande.

Det skriver Reuters.

Efter mere end et års efterforskning har myndigheder på tværs af lande beslaglagt et af de største fund nogensinde i Europa.

Efterforskningen var rettet mod den colombianske bande Clan del Golfo, som længe har hærget Colombia, og som siden 2001 har været berygtet for at smugle narkotika.

De italienske finanspoliti, Guardia di Finanza, har blandt andet konfiskeret store mængder kokain fra poser i en beslaglagt varevogn. Det skete 7. juni i Rom.

Og de fandt også kontanter – rigtig mange af dem.

Det italienske politi fandt store mængder af 50- 100- og 200-euro-pengesedler. Foto: Guardia di Finanza Press Office/Ritzau Scanpix
Det italienske politi fandt store mængder af 50- 100- og 200-euro-pengesedler. Foto: Guardia di Finanza Press Office/Ritzau Scanpix
Vis mere

Myndighederne konfiskerede nemlig 1,85 millioner euro i kolde kontanter – hvad der svarer til knap 14 millioner danske kroner.

Konfiskeringen markerer slutningen på efterforskningen, som er et internationalt samarbejde med blandt andet USAs Homeland Security, og som involverer eftersøgning af 38 mennesker på tværs af seks forskellige lande – inklusive blandt andre Holland og Italien.

Bandens netværk rækker ind i 28 lande rundt omkring på jordkloden.

I november meldte de colombianske myndigheder ud, at de arbejdede på at bryde den berygtede Clan del Golfo-bande op.

En måned før det fik myndighederne fat på gruppens leder, narkokongen 'Otoniel', hvis civile navn er Dairo Antonia Usuga, som bagefter blev udleveret til USA.

I oktober blev gruppens leder 'Otoniel' udleveret til USA og anklaget for narkotikasmugling. Gruppen smugler dog fortsat narkotika ufortrødent. Foto: Colombian National Police/AFP
I oktober blev gruppens leder 'Otoniel' udleveret til USA og anklaget for narkotikasmugling. Gruppen smugler dog fortsat narkotika ufortrødent. Foto: Colombian National Police/AFP
Vis mere

Beslaglæggelsen har afsløret et større netværk af amerikanske kokainproducenter og europæiske købere.

Disse er blandt andet blev afsløret ved overvågning af knap 20 leverancer siden maj sidste år, hvor vigtige mellemmænd ligeledes er blevet afsløret.

Andre læser også