I starten af ugen blev den amerikanske udvekslingsstuderende Amanda Knox - efter fire års fængsel - frifundet for det brutale mord på sin britiske bofælle Meredith Kercher. Mange jublede over frifindelsen. Men andre mener stadig, at Knox er en iskold morder, der fortsat burde sidde bag lås og slå i Italien.

For fire år siden blev den 21-årige engelske udvekslingsstuderende Meredith Kercher fundet død i en blodpøl - med halsen skåret over.

Et par dage senere tilstod Merediths amerikanske bofælle Amanda Knox. Og ved en efterfølgende retssag blev Knox og hendes medsammensvorne Raffaelle Sollecio idømt henholdsvis 26 og 25 års fængsel.



Politiets teori lød på, at Rafaelle, Amanda og en tredie person Rudy Guede først havde forsøgt at tvinge jomfruen Meredith til en kinky sexleg. Men da hun sagde nej, udviklede voldtægten sig til misbrug og mord.

Knox og eks-kæresten Rafaelle appellerede sagen. Og efter fire års fængsel i Italien, hvor mordet fandt sted, blev de begge i sidste uge renset for samtlige mordanklager og frifundet.

I dag er Amanda Knox igen hjemme i Seattle, USA. Men i England sidder offerets familie og føler sig forrådt. De mener stadig, at Amanda Knox, var én af de alt tre, der først forulempede og siden slog deres datter ihjel.



De er bitre over, at hele sagen blev forvandlet til det, de kalder 'The Amanda Knox Show'. De frygter, at deres datter vil blive glemt. Og de stiller sig selv disse otte smertefulde spørgsmål:

1: Hvor mange mordere var der?
Efter Knox og Sollecias frifindelse, sidder kun én person (Rudy Guede) fortsat fængsel for mordet. Og det stemmer ikke overens med retsmedicinerens teori om, at der var mindst to - måske tre - med til at holde og dolke Meredith. Desuden tyder flere af de i alt 43 stiksår på, at der blev brugt mindst to forskellige knive.

2: Hvorfor tilstod hun?
Ifølge det italienske politi indrømmede Amanda Knox først, at hun var til stede, da Meredith blev dræbt. Den amerikanske kvinde fortalte bl.a., at hun måtte holde sig for ørerne for ikke at blive generet af bofællens dødsskrig. Siden trak Amanda dog denne tilståelse tilbage og sagde, at politiet havde 'snydt og banket' den ud af hende. Og den officielle forklaring blev senere, at både Amanda og Rafaelle havde opholdt sig i sidstnævntes lejlighed (flere kilometer væk), da mordet fandt sted.

3:Hvorfor var mobiltelefonerne slået fra?
I tre timer omkring dét tidspunkt, hvor Meredith Kercher blev dræbt, var både Amanda Knox og Rafaelle Sollecitos mobiltelefoner slået fra. Det virker mistænkeligt.

4: Hvorfor opførte Amanda Knox sig så underligt efter afholdelsen?
Mens Amanda Knox ventede på at blive afhørt, slog hun vejrmøller og dansede i politiets venteværelse. Hun sad også på skødet af sin kæreste og kyssede ihærdigt.

5: Hvorfor så gerningsstedet så mistænkeligt ud?
Politiet troede først, at Meredith Kercher var blevet dræbt under et indbrud. Men siden fandt de ud af, at indbruddet var iscenesat - indefra.

6: Hvor blev der fundet uidentificerede fodspor på mordstedet?

Nogle mener stadig, at fodsporene tilhører Amanda Knox. Men de er så udvisket, at politiet ikke kan drage nogen endelig konklusion.

7: Hvorfor beskylder sagens eneste fortsat fængslede stadig Amanda?

Den forhenværende narkosælger Rudy Guede sidder nu som den eneste fængslet for mordet på Meredith Kercher. Og han fastholder fortsat, at både han, Amanda og Rafaelle var med til at dræbe Meredith. Meredith Kercher ville angiveligt ikke deltage i en sexleg, de andre ville påtvinge hende.

8: Hvorfor løj Amanda om sin arbejdsgiver?

Under politiets første afhøring af Amanda Knox, påstod den unge amerikanske kvinde, at det var hendes arbejdsgiver, barejer Patrick Lumumba, der dræbte Meredith. Efter to ugers fængsling blev denne dog løsladt med vandtæt alibi. Og i forbindelse med frifindelsen for mordet, blev dommen på tre års fængsel for falsk vidneudsagn stadfæstet. Amanda har stadig ikke forklaret, hvorfor hun løj.