Otter personer er omkommet i en brand tidligt søndag på et tjekkisk handicaphjem.

Det oplyser tjekkisk tv ifølge New York Times.

Yderligere 29 personer er kommet til skade i branden.

Handicaphjemmet ligger i byen Vejprty ved grænsen til Tyskland.

Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt.

Tyske brandfolk har ifølge BBC deltaget i slukningsarbejdet, hvor dårligt vejr har givet redningsmandskabet problemer. Branden spreder sig ikke, men er under kontrol.

Branden på handicaphjemmet er den anden mest dødelige brand i Tjekkiet siden 1990. I 2000 døde ni hjemløse i hovedstaden Prag i en brand.

Opdateres...