Vaccinetilslutningen i Østrig er en af de værste i det vestlige Europa.

Kun 64 procent af befolkningen er fuldt vaccineret og uvaccineret mennesker bliver snart bandlyst fra besøg på cafeer, restauranter, biografer og frisører.

Det har fået et bordel til at tage situationen i egen hånd og nu tilbyder de 30 minutter i 'saunaklubben' med en kvinde af eget valg, hvis man får vaccinen under besøget på bordellet.

Det skriver Sky News.

Det er bordellet Fun Palast, som håber på at kunne sende vaccinetilslutningen i vejret sammen med kundeantallet, da bordellet har været hårdt ramt under corona.

»Dybest set kiggede jeg på statistikken, og jeg læste, at vi har brug for 75 procent for at opnå flokimmunitet, men vi er i øjeblikket kun på 63 procent,« lyder det fra Peter Laskaris, manager for Fun Palast.

Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

»Og så lagde jeg mærke til i statistikken, at rigtig mange mænd med migrationsbaggrund, nærmest takker nej til vaccination eller slet ikke ved, at man kan blive vaccineret. Og da vi faktisk når ud til denne målgruppe, besluttede vi at oprette en vaccinationsklinik her.«

På grund af pandemien har bordellet registreret et fald på 50 procent i kunder, men med dette initiativ håber de, at antallet af kunder vil stige igen.

En af kvinderne der arbejder på bordellet, som omtales Mina, forklarer også, at hun mener, at det er en sjov og god idé, der forhåbentlig kan hjælpe og vende situationen.

Østrig rapporterede 9.943 coronatilfælde inden for en 24-timers periode seneste lørdag, hvilket oversteg den foregående værste dag tilbage i 2020, hvor 9.586 blev registreret.

Og derfor opfordrer bordellet nu både mænd og kvinder til at besøge stedet for at blive vaccineret.

Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

Der vil være en overgangsperiode på fire uger, hvor en første vaccination plus en pcr-test giver adgang til steder, hvor uvaccinerede vil blive forbudt at komme ind.

Tidligere på måneden har den østrigske kansler Alexander Schallenberg sagt, at Østrigs seneste foranstaltninger til at tackle spredningen af ​​coronavirus sandsynligvis vil forblive i kraft over jul og nytår.

Andre læser også