Der er ikke tvivl om, at Anders Behring Breivik den 22. juli sprængte en bombe i den norske hovedstad, Oslo, og begik skudmassakre på øen Utøya. Ved det første åbne retsmøde i sagen mod ham sagde han mandag kort før middag, at ja, han gjorde det, men han erkendte ikke nogen skyld. Her er hvad han sagde i retten.

Anders Bering Breivik var i dag i retten foran mange fremmødte journalister, pårørende og overlevende fra terrorangrebet d. 22. juli. Og det var ikke en tavs Breivik de mødte i retssalen i Oslo.Det skriver vg.no.

Da dommeren, spurgte Breivik om han ville kende sig skyldig indledte Breivik med en lang smøre.

Han rejste sig op og indledte med at sige, at når to parter er tilstede i en retssal, så er det normalt at begge parter præsenterer sig.

Dernæst forklarede han, at han er norsk kommandør i en modstandsbevægelse, der kæmper mod hvordan det norske samfund bliver destrueret af de multikulturelle kræfter, der styrer vores samfund. 

- Du har fået mandat af dem, der støtter multikulturalismen. Det er en hadideologi, der støtter dekonstruktionen af det norske samfund, sagde Breivik, hvorpå ham blev standset af byretsdommeren.

- Ja tak, Breivik. Det rækker. Erkender du at være skyldig?

- Jeg erkender handlingerne, men ikke skyld. Dommeren fulgte op med at spørge, om Breivik begærer løsladelse.

- Jeg accepterer ikke fængslingen, svarede han og bekræftede, at han begærer sig løsladt.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Breivik forsøgte også under retsmødet at tale direkte til de pårørende. Det skriver dagbladet.no. Han ønskede specifikt at holde en fem minutters tale til de pårørende og til de overlevende fra terrorangrebet.

- Jeg forstår det sådan, at de forurettede er tilstede. Må jeg tale til dem.

- Nej, det får du ikke lov til, svarede dommeren prompte.

BURDE DER VÆRE REFERATFORBUD FRA RETSSAGEN? SKRIV DIN MENING UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Der blev også spurgt ind til hvordan det har været at sidde i isolation. Her var det Breiviks egen advokat, Geir Lippestad, der stillede spørgsmålene.

- Jeg har ikke store problemer med det. Der var problemer i begyndelsen med tanke på at tilpasse sig en meget passiv tilværelse fra det at være meget aktiv. Det er en irrationel form for tortur sagde han og tilføjede:

- Saudi Arabien har en god torturmetode mod Al-Qaida, den anbefaler jeg, sagde han på mystisk vis.

Under retsmødet mente Breivik også at doommeren var inhabil, og at han var udpeget af en institution, som Breivik ikke selv anerkendte.

Det forventes, at kendelsen falder kl. 13.

LÆS OGSÅ:

Synes du, at der burde være referatforbud fra retssagen mod Anders Breivik?
Har han fået rigelig med opmærksomhed eller er sagen for vigtig til at tie ihjel?

Deltag i debatten under artiklen.
De bedste indlæg bliver bragt i B.T. tirsdag