Lyt til artiklen

Det brændende foto af Vladimir Putin falder til jorden. Vrede kvinder går direkte til angreb på betjente.

Der høres råb som »vi er ikke blinde« og »det var Rusland, der angreb Ukraine«. Eller »vores børn skal ikke ende som gødning«.

Ovenstående scener er bare nogle få på de utallige videooptagelser, der hen over weekenden har spredt sig på sociale medier fra den russiske republik Dagestan. Fra hovedstaden Makhatjkala til den lille landsby Endirei.

Her har der været endog meget synlige protester mod præsident Vladimir Putins delvise mobilisering, der skal resultere i 300.000 ekstra soldater til Ukraine.

En betjent med det russiske krigssymbol, 'Z', bag på hjelmen overvåger demonstranter, her i Sankt Petersborg.
En betjent med det russiske krigssymbol, 'Z', bag på hjelmen overvåger demonstranter, her i Sankt Petersborg. Foto: -
Vis mere

»Noget tyder på, at det er ved at gå op for befolkningen, at den er blevet holdt for nar. At den er blevet holdt hen med lodrette løgne,« som Rusland-eksperten Mette Skak, lektor på Aarhus Universitet, udtrykker det:

»Det her kan godt være strået, der brækker kamelens ryg og simpelthen gør, at Putin kommer til at stå med en eskalerende indenrigspolitisk krise. Det, kan man allerede fornemme, kan komme ud af det her.«

At protesterne især er blomstret i netop Dagestan, er interessant. Det er en lille fattig og uanselig region med færre indbyggere end Danmark – men ifølge opgørelser skulle det alligevel være den republik, der hidtil har mistet suverænt flest soldater i Ukraine.

Mere end ti gange så mange som eksempelvis Moskva. Lignende tendenser tegner sig i andre afsidesliggende republikker med store etniske minoriteter.

Og billedet har været det samme i forbindelse med den nylige mobilisering, hvor mænd i de pågældende republikker derudover tilsyneladende også er blevet indkaldt helt tilfældigt og slet ikke efter de erklærede kriterier.

Både gamle og unge er blevet indkaldt, det samme er invalide, universitetsstuderende, folk uden militærerfaring og selv mænd, der har været døde i flere år.

»Folk er blevet vrede, og nu er man nået til det punkt, hvor befolkningen siger fra. Nu er det nok,« siger Mette Skak, der også kalder mobiliseringen for »et indenrigspolitisk selvmål«:

»Og selv om det 'bare' er i Dagestan, betyder det noget i det større billede, for vi ved også, at den russiske befolkning i bred almindelighed – også dem i velbeskyttede storbyer som Moskva og Sankt Petersborg – er meget nervøse for, hvordan den delvise mobilisering så lemfældigt bliver administreret i praksis. Det kan godt være med til at skabe et stemningsskift i hele Rusland og udvikle sig alvorligt for Putin.«

Guvernører og borgmestre fra Dagestan, men også fra den lige så fattige republik Burjatia, har i weekenden været ude at beklage den tilfældige mobilisering. Uden dog at adressere mængden af indkaldte soldater fra områderne.

Ifølge den uafhængige organisation OVD-Info er mere end 2.350 demonstranter blevet anholdt i Rusland siden Vladimir Putins udmelding om den delvise mobilisering i onsdags.