Valget har været præget af uregelmæssigheder, voldelige sammenstød og beskyldninger om stemmesnyd.
Valgkommissionen i DRCongo erklærer oppositionskandidaten Felix Tshisekedi som vinder af det første demokratiske valg i det afrikanske land.
Hvis det resultat står til troende, kan det føre til den første demokratiske magtoverdragelse i DRCongo, siden landets selvstændighed fra Belgien i 1960.
Landet har været plaget af politisk ustabilitet siden valgdagen for 11 dage siden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Valghandlingen er blevet voldsomt kritiseret af valgobservatører, der har meldt om uregelmæssigheder og forsøg på at manipulere med stemmeoptællingen.
Oppositionen har beskyldt den afgående præsident, Joseph Kabila, for at snyde til fordel for sin håndplukkede efterfølger, Emmanuel Ramazani Shadary.
Flere meningsmålinger havde spået, at forretningsmanden Martin Fayulu ville trække det længste strå. Ifølge optællinger foretaget af den katolske kirke i landet er forretningsmanden da også den endelige vinder. Endda med et klart flertal.
Ifølge valgmyndighederne har Tshisekedi dog fået syv millioner stemmer mod 6,4 millioner stemmer til Fayulu. Ramazani Shadary har fået 4,4 millioner stemmer.
Efter valgresultatets offentliggørelse udtalte Felix Tshisekedi sig natten til torsdag til sine tilhængere i Kinshasa, landets hovedstad.
- Jeg vil være præsident for alle congolesere, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han tilføjede, at han respekterede den afgående præsident, Joseph Kabila, og at han ser ham som "en vigtig politisk partner".
Ifølge den britiske avis The Guardian har lokale medier spekuleret i, om Tshisekedi har indgået en magtdelingsaftale med Kabila.
Det rodede forløb omkring præsidentvalget, der er blevet udskudt i flere omgange, har ført til uroligheder og sammenstød i DRCongo.
Congoleserne skal vælge en efterfølger til den 47-årige præsident Joseph Kabila, der har siddet ved magten siden 2001. Han overtog posten efter sin far, Laurent-Desire Kabila, der blev snigmyrdet af sine livvagter.
Joseph Kabila har først i år accepteret at træde tilbage - to år efter at hans sidste præsidentperiode er udløbet.
/ritzau/
