Den første tv-debat for republikanerne endte katastrofalt for Donald Trump. Til gengæld blev feltet lidt stærkere omkring den republikanske midte.
USA: Den første egentlige politiske tv-debat i USA forud for præsidentvalget om 18 måneder gav ikke et klart billede af, hvem der har en chance for at nå helt frem til målstregen den 4. november 2016.
Men der var mange overraskelser i den to timers debat, som den amerikanske tv-station Fox sendte med ti topkandidater fra det republikanske parti. De var alle udvalgt efter en række meningsmålinger og med en margin på få promille.
Den kandidat, som alle taler om i øjeblikket, milliardæren og forretningsmanden Donald Trump, tabte ifølge de fleste iagttagere stort og oplevede som den eneste at blive piftet ad to gange fra et ellers oplagt publikum.
Den ene gang da han som den eneste ikke ville udelukke at stille op som uafhængig kandidat, hvis ikke Det Republikanske Parti i juli næste år vælger ham som spidskandidat. Spørgsmålet har vakt uro i partiet, fordi hvis Trump vælger at stille op som uafhængig, så vinder Det Demokratiske Parti præsidentposten.
Den anden gang da han blev hidsig og angreb en af de kvindelige værter for programmet, da hun stillede ham et spørgsmål om hans syn på kvinder.
Spørgsmålet gik på, hvordan hans syn på kvinder egentlig er, efter at han flere gange har brugt meget nedladende udtryk om kvinder, som han ikke bryder sig om. Det har blandt andet fået den demokratiske kandidat Hillary Clinton til at beskylde Trump for at være sexistisk. Hans svar blev mere og mere personligt vendt mod den kvindelige spørger, og man kunne se på de målinger, som publikum afgav undervejs i debatten, at det brød de sig ikke om.
Og det virkede også som om, at Trump klarede sig meget skidt, når han fik konkrete spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitikken, om abort, om økonomi, om ulovlig immigration og andre af de emner, som kandidaterne fik stillet spørgsmål om. Han var ikke trænet i den slags debatter og brugte konstant sin egen succes som forretningsmand til at forsøge at overbevise de mange tusinde tilskuere om, at han umiddelbart kunne overføre denne erfaring til præsidentembedet. Og den faldt publikum ikke for.
Til gengæld var de republikanere, der har siddet mange år i politik, langt bedre til at forklare deres synspunkter. Den, der klarede sig bedst, var den unge senator fra Florida, Marco Rubio, der scorede mange point på at fatte sig i korthed med markante svar. Som et barn af cubanske immigranter fortalte han publikum, hvordan hans forældres beslutning om at flygte til USA har betydet alt for hans syn på, hvor meget friheden betyder.
Den tidligere guvernør fra Arkansas, Mike Huckabee, klarede sig også godt med klare og kontante svar. Han høstede enormt bifald på hans angreb på præsident Barack Obama og sagde, at Obama havde solgt ud af amerikansk sikkerhed. Huckabee beskyldte Obama for internationalt at have ladet stå til og ikke gjort nok for at sikre, at USA fortsat er verdens førende militære magt. Det var Huckabee, der forleden beskyldte Obama for at ekskortere »jøderne hen til ovnenes døre« med aftalen med en slet skjult henvisning til nazisternes gaskamre. Så farlig mente han åbenbart, at aftalen var.
I det hele taget blev Obamas præsidenttid angrebet. Hele feltet af republikanske kandidater lovede også at fjerne den sygeforsikring, som Obama har gennemført, og erstatte den med en anden. Det stod dog uklart, hvad den skulle erstattes med.
Der blev berørt en lang række indenrigspolitiske emner om abort og om offentlige skolesystemer. Alle kandidaterne var i store træk modstandere af abort. Og der var også enighed om, at ulovlig indvandring, som har været Trumps slagnummer, skulle bremses. Som Trump beskedent erklærede, så var der ingen, der ville have diskuteret den ulovlige indvandring, hvis ikke han havde åbnet debatten og fået amerikanerne til at diskutere problemet. Flere af de republikanske kandidater indrømmede da også, at Trump havde ramt en nerve i den amerikanske befolkning, som ikke har været nok fremme i debatten tidligere.
Overraskende klarede Floridas guvernør Jeb Bush sig dårligt. Han virkede defensiv i spørgsmål om hans bror, USAs tidligere præsident George W. Bush, og hans far, den ligeledes tidligere præsident, George H. W. Bush. Spørgsmålet, der blev stillet, gik på, hvad han sagde til folk, som sagde, at de var trætte af politiske dynastier. Hans svar var, at han var sin egen person, men budskabet gik ikke rent hjem.
New Jerseys guvernør, Chris Christie, var også med på podiet, men klarede sig heller ikke godt. Han mistede som alle havde ventet temperamentet i en ordduel med en anden republikansk kandidat, senatoren fra Kentucky Rand Paul om, hvordan man bekæmper terrorismen.
Rand Paul mente, at den systematiske overvågning af amerikanernes kommunikation er gået over gevind, mens Chris Christie mente, at Pauls synspunkt med, at den amerikanske efterretningstjeneste ikke skal kunne fortsætte den automatiske registreringen af, hvem amerikanerne ringer til og kommunikerer med via de sociale medier, kan betyde, at der bliver begået en terrorhandling.
En anden kandidat, der klarede sig godt, var lægen Ben Carsson, som var afdæmpet med humor og korte svar på spørgsmålene. Men han levnes dog ikke mange chancer i sidste ende.
Wisconsins guvernør Scott Walter var også blandt de personer, der lå i toppen af listen. Men valgkampen er lige startet, og der er seks måneder til det første udskilningsløb, når primærvalgene starter i USA. Alle tror stadig, at Trump er en døgnflue, og at folk som Jeb Bush, Scott Walker, Marco Rubio og muligvis Chris Christie, hvis han kan styre sit temperament, har de største chancer for at ramme den brede republikanske vælgermasse.
