EU-medlemslande har svigtet i omfordeling af flygtninge fra Grækenland og Italien, vurderer EU-analytiker.
Bruxelles. To år efter at EU's omstridte plan om fordelingen af 160.000 flygtninge i unionen blev igangsat, er målet langt fra nået.
29.144. Så mange er det lykkedes at sende fra Grækenland og Italien til andre EU-lande per 22. september.
Mangel på ressourcer, langsom sagsbehandling og uvilje fra modtagerlandene ligger til grund for det fejlslagne resultat. Det vurderer Sarah Vormsby, der er analytiker ved Tænketanken Europa.
- Med det tempo, der har været, vil det tage flere år at nå målet, siger hun.
Den midlertidige tvungne omfordeling blev vedtaget i september 2015, da migrationskrisen var på sit højeste. Den udløber tirsdag 26. september.
Dem, der bliver registreret senest tirsdag, er omfattet aftalen.
EU-Kommissionen har undervejs nedjusteret behovet for omfordeling til 98.255. Men ifølge Vormsby har landene har kun bekræftet, at de vil tage imod omkring 45.000 flygtninge.
Flere lande var imod aftalen, men blev nedstemt. Nogle har afvist at leve op til forpligtelserne, og derfor har kommissionen indledt retssager mod Polen, Ungarn og Tjekkiet.
Danmark står udenfor aftalen på grund af retsforbeholdet.
- Landene har været enormt langsomme, og nogle har haft særlige krav til dem, de ville tage imod, siger Vormsby.
I forvejen er det kun personer fra lande med mindst 75 procent sandsynlighed for at få asyl, der tages i betragtning.
Det gør det svært for Italien, vurderer Yves Pascouau, forsker ved det franske universitet i Nantes og tilknyttet tænketanken European Policy Center.
- Størstedelen af dem, der kommer til Italien via den centrale middelhavsrute gennem Libyen, kommer ikke fra lande, der er omfattet af aftalen, siger han.
Og mens EU var lang tid om at etablere såkaldte hotspots, der skulle hjælpe Italien og Grækenland med at registrere ankomne, tog mange videre fra Grækenland selv, påpeger Pascouau.
Derudover har lukningen af Balkanruten i 2016 og EU's Tyrkiet-aftale, der skulle bremse asyltrafikken over Middelhavet, lettet trykket i Grækenland.
- Herefter faldt antallet af flygtninge, der kom til. Den gruppe, som havde mulighed for at komme afsted, er ikke længere så stor, siger han.
Men trods skæve tal, er det positivt, at omfordelingen er kommet i gang. Det bringer håb, når der skal forhandles en ny løsning, vurderer Sara Vormsby.
Her går diskussionen på at ændre den nuværende Dublin-forordning om behandlingen af asylsager. Kommissionen håber på en mere permanent omfordeling, der kan aktiveres efter behov.
Danmark ønsker ikke at tage del i en permanent tvungen omfordeling.
/ritzau/
