Protesterne i Iran går tirsdag ind i fjerde uge.
Og nu breder de sig til den mest kritiske sektor af Irans økonomi, hvor dele af arbejderne er gået i strejke.
Ligesom det ser ud til, at politibetjente marcherer side om side med demonstranter i stedet for at tæske dem.
»I år er blodets år, Seyed Ali Khamenei (Irans religiøse leder, red.) er færdig,« og »ned med diktatoren,« råbte strejkende oliearbejdere mandag i det sydlige Iran.
Det skriver flere medier, herunder The Wall Street Journal.
Og nu hvor dele af den iranske olie- og gasindustri tilslutter sig protesterne, står præstestyret med en kæmpe udfordring, siger Shahin Aakjær, der er forfatter og kandidat i mellemøststudier på Københavns Universitet.
»Det er de mest omsiggribende protester siden revolutionen i 1979. Jeg mener klart, det er den største udfordring, den islamiske republik har stået over for inden for egne rækker siden dengang,« lyder det fra Shahin Aakjær.
Det samme peger forsker i Iran-studier ved Københavns Universitet Rasmus Christian Elling på.
Til DR kalder han det en »gamechanger,« at oliearbejdere strejker i protest.
»Tidligere i Irans historie har man set, at oliebranchen er meget sensitiv for magthaverne. Hvis olieindustrien går ind i en større strejkefase, så kan det være med til at destabilisere styret, fordi det er styrets hovedindtægt på trods af sanktioner,« siger Rasmus Christian Elling.
På sociale medier florerer adskillige videoer med oliearbejdere, der blandt andet blokerer veje med sten og murbrokker.
Og de er ikke de eneste, der udviser nye takter på virale videoer.
Den amerikanske politolog, Ian Bremmer, som er direktør for tænketanken Eurasia Group og en af verdens førende udenrigspolitiske analytikere, har repostet en video på Twitter, hvor man kan se, hvad der ligner det iranske politi gå side om side med demonstranter i gaderne.
»Jeg har aldrig set demonstranter og politi marchere sammen i Iran. Hvis det ikke er et vendepunkt, er det tæt på,« skriver han.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig har fulgt Irans situation i mange år.
Da B.T. talte med hende for en uge siden, pegede hun på, hvad der skulle til for, at protesterne kunne komme til at rykke noget.
»Det vigtigste er, at der på et eller andet tidspunkt er nogen blandt sikkerhedsstyrkerne, hæren, moralpolitiet, der skal sige: ‘Vi vil ikke længere være med til at udøve vold mod vores egne, vi vil ikke længere skyde på dem, arrestere dem – vi vil ikke længere parere ordrer'.«
For en uge siden var der ikke udsigt til, at den iranske regering ville forhandle med demonstranterne, mente Helle Malmvig.
Men nu ser situationen pludselig anderledes ud.
Mandag inviterede Irans øverste dommer, Gholam Hossein Mohseni Ejehi, således demonstranter til at åbne en dialog med ham, skriver The Wall Street Journal.
»Jeg meddeler, at jeg er klar til at besvare ethvert spørgsmål, kritik, indvending fremsat af politiske fraktioner,« sagde han ved en ugentlig tale:
»Vi accepterer kritik og indvendinger, og hvis der er noget forkert fra vores side, retter vi det.«
På den ene side viser det en håndsrækning, siger forfatter og kandidat i mellemøststudier Shahin Aakjær, og på den anden side kan det også være tegn på desperation:
»At det er en højtstående inden for det iranske system, der, om ikke andet symbolsk, laver en håndsrækning, er et stærkt billede og ikke set før på den måde,« siger Shahin Aakjær.
