Den russiske professor Olga Nazarenko har vedvarende protesteret og demonstreret mod krigen i Ukraine.

Nu er hun død.

Ifølge Telegraph havde hun i de seneste to uger været indlagt efter »et fald fra højden«. Der er ikke yderligere oplysninger om den ulykke, der førte frem til indlæggelsen.

Olga Nazarenko har vakt opsigt i Rusland med sine protester, hvor hun blandt andet er gået på gaden med skilte og åbenlyst har kritiseret det russiske angreb på nabolandet.

Det har resulteret i jævnlige anholdelser, da nye love har gjort det ulovligt at udtrykke sig negativt om krigsindsatsen.

Olga Nazarenko har også mistet sit job som professor på et medicinsk universitet.

Hun er endda blevet overfaldet på gaden, men hun har afvist at forlade sit hjemland.

»Rusland er mit land. Jeg vil ikke lade nogen drive mig ud af mit land,« har hun tidligere sagt.

Med sin død skriver Olga Nazarenko sig ind i rækken af personer, der dør på mystisk vis efter at have været kommet på kant med magten i Kreml. 

På Facebook spørger en person i den afdøde russiske professors omgangskreds ifølge Telegraph:

»Slog de dig ihjel?«