16-årige hankat Gloucester kan meget vel være den heldigste hankat i live.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Gloucester drattede i går ned fra 20. etage i et højhus på Manhattan i New York, og den aldrende hankat overlevede uden så meget som en skramme.

Ejeren jubler over Gloucesters held.

- Jeg kalder ham normalt 'G', men nu er han 'Super G'... Nej, han er 'Mirakel G', siger ejeren, Barry Myers, til New York Post.

Læs også: Faldt 40 meter ned - brækkede en arm

Og dyrelægen, der tilså mirakelkatten efter faldet, stemmer i:

- De fleste katte ville dø på stedet af sådan et fald eller som minimum få alvorlige skader. Det er faktisk et mirakel, siger han til New York Post.

Læs også: Baby overlever fald fra 7. sal

Ulykken skete, fordi ejeren fejlagtigt havde ladet et vindue stå på klem, inden han tog på ferie med sin familie. Katten, der ikke er vant til åbne vinduer, kunne ikke dy sig for at springe ud.

Herefter opdagede en kvinde, der var hyret til at passe på katten i familiens fravær, uheldet, da hun låste sig ind i lejligheden og undrede sig over, at Gloucester ikke løb hende i møde som sædvanlig.

Nede i gården fandt hun den besvimede kat, som blev hasteindbragt på dyrehospitalet og snart efter erklæret rask.

Se billedet af Gloucester her.