Det tog flere timer, før der begyndte at opstå en mistanke om, at noget ikke var, som det burde være. At noget var galt.

Nu viser en overvågningsvideo, hvordan de første skridt af deres plan blev ført ud i livet.

En opsigtsvækkende og usædvanlig sag finder i øjeblikket sted i den amerikanske delstat Alabama.

Det hele begyndte fredag i sidste uge klokken 09.41, da en fængselsbetjent – den 56-årige Vicky White – henvendte sig til en af de andre ansatte i fængslet og sagde, at hun ville køre en af de indsatte hen til den lokale retsbygning, hvor han skulle igennem en mentalundersøgelse.

Den 56-årige fængselsbetjent Vicky White er efter fangeflugten forsvundet sporløst.
Den 56-årige fængselsbetjent Vicky White er efter fangeflugten forsvundet sporløst. Foto: US Marshals
Vis mere

Den indsatte – den 38-årige Casey White, som på trods af efternavnet ikke er i familie med fængselsbetjenten – afventede senere på året at skulle i retten for at have dræbt en 58-årig kvinde.

I forvejen var han idømt 75 år bag tremmer for en forbrydelsesstime begået nogle år forinden. Blandt andet for hjemmerøveri, biltyveri og for drabsforsøg.

Efter at have kørt Casey hen til retten, var det Vickys plan at tage hen til lægen, da hun havde det dårligt. Forklarede hun.

Men da hverken hun eller den indsatte var dukket op igen efter flere timer, begyndte en uro at røre på sig.

Og da man senere fandt hendes patruljebil stå tom og efterladt på en parkeringsplads, og man samtidig ikke kunne få fat i Vicky på hendes mobiltelefon, som med det samme gik på telefonsvarer, voksede bekymringen.

Bekymringen for, hvad der mon kunne være sket med hende, forvandlede sig dog til forvirring, da man fandt ud af, at der slet ikke var planlagt nogen form for mentalevaluering af Casey i retsbygningen.

Forvirringen steg yderligere, da overvågningsvideo viste, at Vickys patruljebil blev set nær parkeringspladsen, hvor den blev efterladt, allerede otte minutter efter, at parret havde forladt arresthuset.

Man begyndte derfor at undersøge, om Vicky bevidst skulle have hjulpet den drabstiltalte Casey med at bryde ud af fængslet.

38-årige Casey White.
38-årige Casey White. Foto: US Marshals
Vis mere

En række samtaler med andre indsatte afslørede efterfølgende, at de to havde haft et 'særligt' forhold. Et romantisk forhold.

De andre indsatte har ifølge CNN fortalt sagens efterforskere, at Casey altid 'fik ekstra mad på sin tallerken', og at han altid 'fik privilegier, som ingen andre fik'.

»Og det hele kom fra hende,« har de fortalt.

En undersøgelse af hendes privatøkonomi viste også, at hun havde flyttet en del rundt på sine finanser i tiden op til.

Hun havde for det første meddelt, at hun ønskede at gå på pension den fredag, hvor hun efterfølgende forsvandt, og hun havde den 18. april solgt sit hjem i en hurtig handel – til langt under markedsværdien.

Vicky er derfor nu under mistanke for at have hjulpet Casey ud af fængslet – og politiet har indledt en jagt efter dem begge.

I den forbindelse har politiet i Lauderdale County delt en overvågningsvideo fra arresthuset, hvor man kan se, hvordan Vicky følger Casey – der er iført orange fangedragt og hånd- og fodlænker – ud af bygningen (du kan se videoen øverst i artiklen).

Det er i øjeblikket de sidste billeder, der fra taget af de to, før de forsvandt.

Foto: US Marshals Service
Foto: US Marshals Service
Vis mere

Til CNN har sheriffen i Lauderdale County, Rick Singleton, fortalt, at han sidder tilbage med en følelse af at være blevet forrådt.

Men samtidig er han også bekymret for, hvad der er sket eller kan ske med Vicky:

»Når man kender til den indsatte, tror jeg, at hun er i fare uanset omstændighederne,« siger han og tilføjer:

»Han var i fængsel for drab, og han havde intet at miste. Selv hvis hun hjalp ham, tror vi, at hun er i fare.«

Udover at lede efter parret har U.S. Marshals Service også taget sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte Caseys eks-kæreste og hendes søster, som han tilbage i 2015 truede med at ville dræbe, hvis han nogensinde slap ud af fængslet.

Ifølge mediet Oxygen har ekskæresten også advaret Vicky og rådet hende til at slippe væk fra Casey:

»Hvis hun stadig er i live, skal hun se at komme væk i en helvedes fart. Løb. Løb så langt, du overhovedet kan, og meld dig selv,« siger hun og tilføjer:

»Gør det rigtige, før du mister dit liv eller en anden gør.«