USA har et problem.
De styrer direkte mod det, som blandt andet cheføkonom i analysefirmaet Moody's Analytics, Mark Zandi, kalder for et økonomisk 'armageddon'.
Problemet er, at USA er ved at nå deres eget gældsloft, som ellers er på hele 31,4 billioner dollar. Det er dog ikke nok, da landets gæld bliver ved med at vokse, fordi der bliver brugt flere penge, end der kommer ind.
Hvis grænsen ikke hæves, før USA løber tør for penge til at betale regningerne, får de misligholdt gæld. Landets finansminister, Janet Yellen, har sat 1. juni som 'dommedagen'.
Det er ikke første gang, at amerikanerne står i den her pine, men tidligere har man løst det ved at hæve eller ganske enkelt suspendere gældsloftet, så der kan lånes flere penge.
Årsagen til, at det ikke er sket den her gang, skal findes i politiske uenigheder mellem demokraterne og republikanerne. Striden om gældsloftet har stået på i flere måneder.
Republikanerne, som med deres flertal i Repræsentanternes Hus kan blokere for demokraternes politik, vil kun hæve gældsloftet, hvis der skæres i offentlige udgifter.
Det vil demokraterne dog ikke være med til.
»De seneste dage er republikanerne begyndt at lytte mere og mere til deres MAGA-ekstremistiske kolleger, og er nu begyndt at kræve urimelige, store nedskæringer,« skrev Joe Biden i en mail til sine bidragsydere, efter forhandlingerne fredag nok en gang var brudt sammen. Det skriver Bloomberg.
Præsidenten har også slået fast, at der ikke kan indgås en aftale mellem de to parter, hvis den udelukkende skal være på republikanernes præmisser.
Kevin McCarthy, formanden for Repræsentanternes Hus, mener derimod, at Joe Biden skal søge væk fra det, som han kalder den socialistiske gren af det demokratiske parti, og i stedet repræsentere Amerika.
Parterne talte i telefon sammen søndag og mødtes mandag i Det Hvide Hus. Efter telefonsamtalen fortalte Kevin McCarthy, at der var positive diskussioner i forhold til at løse krisen.
Men gældsloftet er ikke amerikanernes eneste problem.
I hvert fald ikke, hvis man spørger chefanalytiker ved Danske Bank, Anders Johansen.
»Republikanerne er meget optaget af at få underskuddet ned. Det giver mening. Alle amerikanere bør indse, at det ikke er en bæredygtig model, sådan som de gør det nu,« siger han til norske Børsen.
Han mener, at USA skal til at få styr på deres budget, og i den forbindelse undrer han sig meget over, at der ikke er flere, som snakker om de skattelettelser, daværende præsident Donald Trump gav i 2017.
»Resten af verden sad og så på med store øjne. Det var det første år, hvor aktieindekset S&P 500 (de 500 største amerikanske virksomheder på børsen, red.) steg i alle måneder. Så sænkede Trump skatterne. Det er meget usædvanligt.«
Den amerikanske stats budgetår går fra oktober til oktober, og CNN skønner, at årets budget vil gå i minus med 1,4 trillion dollar.
