Fredag eftermiddag har der været flere laviner tre forskellige steder i Troms i det nordlige Norge.

Ifølge det norske medie VG er tre personer døde, og flere er bragt på hospitalet.

En af dem, der befandt sig midt i lavinen var Anne Varmedal, der sad og spiste middag, da sneen pludselig dækkede hendes hjem.

Det skriver Dagbladet, der har talt med Anne Varmedal, der bor i Tromsø.

»Vi satte os til at spise, vejret var faldet til ro. Men så hørte vi pludselig et stort brag udenfor, og alt blev hvidt omkring os. Jeg sagde til min mand: »Her må have været et jordskred«,« fortæller Anne Varmedal og fortsætter:

»Tågen lagde sig ret hurtigt, så vi kiggede ud af døren og fik øje på den: Lavinen var gået ned ad hele siden af ​​fjeldet, skoven var blevet fladtrykt. Da vi fulgte skredet ned, så vi, at flere vragdele lå længere ude på søen.«